OPS-gennembrud i sigte?

Af Claës Hagström, redaktør

Tøbrud og mere end velvillighed fra fagbevægelse og erhvervsliv, prægede Dansk Erhvervs OPS-topmøde. Også partierne Venstre, Konservative og Socialdemokratiet inviterer til at komme videre.

Barrierer kan hobe sig op. Nulfejlskultur resulterer ikke i visionære udbud og dele af lovgivningen om finansiering står i vejen for udbredelsen af OPS. Dertil kommer spredt og ukoordineret opsamling af viden, så al for mange kommuner og regioner genopfinder den dybe tallerken. Nu tyder det imidlertid på, at fornøden politisk villighed er til stede, så de lovgivningsmæssige vækstbarrierer kan blive ryddet af vejen.

I hvert fald gav Venstres Jacob Jensen og socialdemokraternes Morten Bødskov håndslag på at mødes over en kop kaffe til en fordomsfri snak om at komme videre. Bedre sortie kunne Dansk Erhverv og FTF, der i fællesskab inviterede til Offentlig-privat topmøde i Børssalen næppe have tænkt sig. At gå ”Fra solo til symfoni”, som undertitlen lød.

På denne, den første martsdag, satte et imponerende kollegium af vidende personer hinanden stævne med journalisten Mette Walsted Vestergaard som ihærdig og effektiv moderator. Værterne, repræsenteret ved Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov og FTF’s næstformand, Kent Petersen, anslog begge positive takter for udbredelsen af OPP, uden at dølge forskelle i formålet. Derpå konstaterede Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) fast, at regeringen ønsker mere OPP. Stærke alliancer og nytænkning skal bidrage dertil. Det burde med den nye Udbudslovs adgang til dialog være muligt.

Larmen overdøver de gode initiativer. Fra universitetsverdenen pegede lektor Ole Helby Petersen, RUC, på ulemperne ved udbydernes ukoordinerede indsats. Eksempelvis ved at få udviklet syv varianter af en KOL-kuffert og fem varianter af intelligente senge. Her er der behov for en OPP-enhed, så indsatsen ikke spredes og bliver tilfældig. Vice President, Mikael Vissing Jakobsen fra KMD beklagede at fokus er forskudt fra forretnings- og produktudvikling til regionernes parallelle dialoggrupper m.v. Og så er projektfinansieringen al for bureaukratisk, sukkede han. Forpligtende mål for en koordinerende OPP-enhed bør erstatte de mange decentrale enheder.

Genklang skal forstærkes. Miriam Toft, direktør for Aleris-Omsorg talte varmt om medarbejderinvolvering og priste det gode samarbejde med FOA, DSR og kommunerne. Niels Beier, vicedirektør for KFST efterlyste innovationspartnerskaber og advokerede for brug af alle værktøjer i lovgivningskassen. Udbud med forudgående dialog kan medvirke til at nedbringe parternes transaktionsomkostninger, påpegede han og henviste til den bestående udbudskultur som værende en barriere for bedre udbud. Der er al for stor fokus på at undgå fejl, mente han.

Det internationale perspektiv. Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen (foto) fremhævede hjemmemarkedets betydning. Med det i ryggen kan man demonstrere over for udenlandske købere, at tingene virker. Og få de hjemlige opdragsgivere til at klarlægge årsager til at lade opgaverne løse af private kræfter.

Med et kompetencecenter for OPP kan man bringe private virksomheder i spil med den offentlige sektor. Og måske man privat virksomhed også kan trænge længere ind og overtage andre offentlige opgaver end så ufarlige som rengøring. For vi skal da ikke bare eksportere det, som man kan alle andre steder.

Bente Strager, direktør for SOSU-skolen i Silkeborg anslog samme akkorder. Den danske Model er eftertragtet i udlandet. Men hvad forstår andre landes offentlige myndigheder ved Den danske Model? Det er langt fra entydigt. Bente Strager gjorde opmærksom på, at SOSU’ernes mange erfaringer er indlejret i det system, de arbejder i. Og de er en del af den samlede værdi. Samarbejde de involverede parter imellem er derfor en nødvendighed for, at sociale ydelser over en bred kam kan eksporteres, ja så Den danske Model kan eksporteres.

Samspil skaber innovation. Med Christiansborg-politiske synspunkter fra Brian Mikkelsen (C) og Josephine Fock (Å) som udgangspunkt satte topmødet fokus på samarbejdets værdi. Josephine Fock advokerede for at medinddrage civilsamfundet i form af frivillige kræfter, mens Brian Mikkelsen mere nøgternt holdt sig til ønsket om at få gang i udviklingen ved at prioritere en målsætning om udlicitering af fx 35 procent af opgaverne. Hvorfor være imod, hvis pris og kvalitet er i orden, spurgte han og gjorde gældende, at med den nye udbudslov er adgangen til forudgående dialog til stede. Så kan parterne lære af de gode erfaringer – og bidrage til mere transparens.

Mikkel Balskilde Hansen, enhedschef for Trafikenheden i Københavns Kommune berettede om ibrugtagning af et intelligent trafiksystem. Virksomheder som beskæftiger sig med udvikling af sådanne systemer havde medvirket i udbudsprocessen, og et af konsortierne havde efterfølgende vundet det.

Uforløst potentiale i partnerskaber. Adam Wolf, direktør for Danske Regioner henledte opmærksomheden på modsætningen mellem den etårige budgetlægning i den offentlige sektor og det langsigtede behov for vedligeholdelse, blandt andet af apparatur, i OPP-projekterne. Tilsvarende pegede Per Bremer Rasmussen, administrerende direktør i Forsikring & Pension på manglen af store projekter. Det besværliggør medlemsselskabernes indsats for at investere. En central OPP-enhed burde medvirke til at overkomme finansieringsproblemerne. Torben Hartz, Executive director, Ernst & Young P/S, opfordrede til, at OPP-projekter skæres sådan til, at risici fordeles ud på de parter, der bedst kan bære dem. Og så skal der sættes politiske mål, så vi kan komme videre. En central OPP-enhed med fornøden styrke kan lette vejen frem – fx også hvad angår deponeringsbestemmelserne.

Fra børssalens borde lød opfordringer til blandt andet at samtænke anlæg og drift, da lange bindingsperioder kan være problematisk.  Også behov for opskalering af kommunale erfaringer fra mindre til store projekter blev nævnt. På landsplan kunne det føre til potentiale for eksport.

Tonen slås an: En symfoni der samler. Venstres Jacob Jensen bemærkede det unikke i, at fagbevægelse og erhvervsorganisationer har fundet sammen om OPP, og Morten Bødskov (A) fandt i OPP grundlag for tilvejebringelse af offentlige ydelser i en trængt økonomi. I tråd med FTF’s Bente Sorgenfrey ønsker han svar på, hvordan den offentlige sektors viden kan kapitaliseres. I hvert fald er han åben for lovændring, så barriererne kan brydes ned. Og så skal en løsning på, hvordan de samlede offentlige omkostninger kan blive mindre end ved traditionel låneoptagelse, tilvejebringes.

Og da var det, at topmødets clou opstod. Jacob Jensen inviterede til fordomsfri snak over en kop kaffe. Dermed synes vejen banet for større optimisme i erhvervslivet, kvitterede Jens Klarskov fra Dansk Erhverv.