Zayed Sustainability Prize – frist
Med kun en måned frem til deadline den 9. august, opfordrer Zayed Sustainability Prize i dag alle organisationer og virksomheder til at indsende deres bidrag til den årlige, globale pris. I år har prisen udvidet sit mandat til at tilpasse sig FN’s mål for bæredygtig udvikling. Prisen anerkender nu innovationer inden for bæredygtighedskategorierne Sundhed, Mad, Energi, Vand og Global High Schools.
I en kommentar til årets indsendelsesproces udtaler Dr. Lamya Fawwaz, direktør for Zayed Sustainability Prize: – Selv om vi har oplevet mange fremragende resultater i løbet af de sidste 10 år, er vi glade for at se, at under prisens nye format er interessen for de nye kategorier, sundhed, mad og vand, afspejlet i det store antal tilmeldinger, vi har modtaget. Når det er sagt, vil vi stadig gerne opfordre alle med en bæredygtighedsløsning til at søge om prisen. Selv om der er fælles vurderingskriterier på tværs af alle kategorier, med fokus på at løsningen skal være innovativ, effektiv og inspirerende, er den vigtige forskel, at organisationer selv skal demonstrere en eksisterende og operationel bæredygtighedsløsning. Gymnasier kan indsende et koncept eller en ide til et projektforslag, som de planlægger at udvikle inden for 12-24 måneder.
Der kåres en global vinder inden for kategorierne Sundhed, Mad, Energi og Vand og alle vindere belønnes med en præmie på 600,000 USD. Dette finder sted ved en ceremoni 14. januar 2019, der samtidig markerer åbningen af den årlige Abu Dhabi Sustainability Week. Inden for kategorien, Global High Schools, udnævnes seks regionale vindere i verden, som hver bliver belønnet med en præmie på 100,000 USD.
Man kan indsende sit projekt her.