Vil fyre kommunaldirektør
Billund Kommunes Økonomiudvalg har besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ønsker en anden profil til den fremadrettede ledelse af Billund Kommune, så kommunalbestyrelsens politiske visioner og beslutninger i endnu højere grad bliver fremmet.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Ole Bladt-Hansen er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på et kommunalbestyrelsesmøde, senest i februar 2023. Thomas Foged udpeges som fungerende kommunaldirektør, fortæller Billund Kommune