Ups … åbne data i 12 år
I 12 år har der været et hul i Digital Pladsanvisning, så borgeres navne og cpr-numre har ligget tilgængelige for folk, der er logget ind i systemet med deres nemid-kort. Det bekræfter it-firmaet KMD, der sælger og driver systemet Digital Pladsanvisning til over 80 kommuner.
– Det er korrekt, at vi desværre har haft et sikkerhedshul i vores system, hvor man har kunnet skrive et cpr-nummer ind og få et tilhørende navn ud, siger Mette Louise Kaagaard, direktør i KMD til DR. Fejlen er blevet opdaget på baggrund af en it-kyndig borger, der har henvendt sig til Frederiksberg Kommune, hvor han selv skulle skrive sin søn op.
KMD beklager fejlen, som formentlig har givet adgang til navne og cpr-numre i 12 år. – Systemet er 12 år gammelt, og så vidt vi ved, har det været der, siden systemet blev lavet, siger Mette Louise Kaagaard til DR.