Transportforskning – hvad nu?
Af: Cand. Merc. Jesper Baadsgaard
Formanden for Transportøkonomisk Forening, TØF, branchedirektør Michael Svane, DI Transport & Infrastruktur, er meget klar i mæglet nårdet kommer til transportforskning efter nedlæggelsen af DTU Transport.
– Erhvervslivet har kort og godt ikke råd til at miste transportforskning. Den forskning, vi har opbygget i Danmark siden midten af 90’erne, er på højt internationalt niveau. Det er helt vitalt for danske erhvervsvirksomheder, at vi formår at fastholde den – både nationalt og internationalt.
DI-direktøren pegede bl.a. på de forskningsklynger, der opstod efter stiftelsen af Transportrådet, som blev nedlagt i 2002 og den årlige 2-dages-konference , ”Trafikdage” på Aalborg Universitet.
Nedlæggelsen af Transportrådet betød en markant ændring . De igangværende strukturændringer på DTU – bl.a. med nedlæggelse af DTU Transport – medfører atter store udfordringer for dansk trafik- og transportforskning. – Det er helt afgørende , af vi formår bibeholde alt det, vi har bygget op, fastslog, TØF’s formand, branchedirektør Michael Svane, DI Transport & Infrastruktur .