Svanemærket nye, skærpede kriterier
Martin Fabiansen Director of Ecolabelling Denmark:
Svanemærket lancerer nye, skærpede kriterier for fonde og investeringsprodukter. Siden 2017, hvor Svanemærket gjorde entre på finansmarkedet, er antallet af svanemærkede investeringsfonde steget markant i hele Norden. Således er der nu 76 svanemærkede fonde og investeringsprodukter i Norden til en samlet værdi på 32 mia. EUR. Kravene til svanemærkede produkter bliver løbende evalueret og strammet. Det sikrer, at Svanemærkets krav bliver stillet ud fra den nyeste viden og udviklingen i markedet.
Ved revisionen af kriterier til investeringsfonde og investeringsprodukter har der været fokus på at skærpe krav, som reducerer klimabelastningen og bevarer biodiversiteten. Og på at sikre, at fonden bruger EU’s taksonomi (den første delegerede retsakt) i sin investeringsproces. Se mere her: https://lnkd.in/em_W7Rae