SEF – ny direktør

Den 1. februar 2024 tiltræder Jens Christian Lundholt stillingen som administrerende direktør hos SEF A/S. Han kommer fra en stilling som direktør i datterselskabet FiberLAN A/S og har derfor et indgående kendskab til koncernen.

Siden januar 2023 har Lars Foged været konstitueret administrerende direktør. Det arbejde fortsætter han frem til 1. februar med fokus på at have god tid til overlevering af direktørposten til Jens Christian Lundholt. – Jeg er meget tryg ved, at det er Jens Christian, der skal have overdraget stafetten. Han kender koncernen og besidder de kvalifikationer og værdier, der også kendetegner SEF som organisation, siger Lars Foged, der i forbindelse med skiftet vender retur til sit bestyrelsesarbejde som næstformand i bestyrelsen hos SEF.

Jens Christian Lundholt fortsætter som direktør i FiberLAN A/S frem til udgangen af januar og ser frem til den ny rolle i organisationen: – Jeg er helt vildt glad for tilliden til mig. Samtidig er jeg også meget bevidst om det store ansvar, der følger med. SEF er en organisation med en helt enestående kultur, og jeg har stor respekt for det stykke arbejde, der ligger i at bygge videre på det stærke fundament, siger han.

Del dette med dit netværk: