Meget mere videndeling, tak!

Det handler om møbler til det offentlige Danmark, men gælder også andre brancher.

– Nogen må ”tage bladet fra munden!”, sådan siger markeds- og udviklingsdirektør/partner Thomas Junker Wiberg hos HOLMRIS.DESIGNBROKERS.

– Nu skal vi altså se at komme i gang med at dele viden. Og det inden møbelbranchen helt fravælger offentlig samhandel. Lige nu er det alt for komplekst og tidstungt, målt i forhold til den udvikling, som det private marked og møbeleksporten, giver af muligheder, lyder kommentaren med tilføjelsen: -– Og det handler ikke kun om møbler, det gælder mange andre brancher.

Thomas Junker Wiberg. – Det er vigtigt, at vi som leverandører melder os mere aktivt på banen, og forklarer, hvordan virkeligheden opleves på vores side af bordet. Det må være i alles interesse, at fremme og forbedre fremtidige udbud. Lad os sammen sikre, at det ikke ender i politisk snik-snak, når der tales om ”at udbud skal være enklere for at minimere transaktionsomkostningerne”.

– SKIs rammeaftale 03.13 er helt frisk i erindring. En hurtig evaluering kan derfor betyde at vi fremmer et bedre udbudsklima. Rammeaftalens udgangspunkt lignede et rigtigt godt forsøg på at opnå en brugbar aftale med et bredt sortiment men, men … hvad skete der? og hvordan påvirker det branchen og kunderne? og hvordan kan vi sikre, at vi får evalueret på forløbet? Vi har netop gennemført ”Trends & Traditions”, den store møbel-, design- og arkitekturevent, hvor vi med god bistand fra Mads Steffensen fra Mads & Monopolet satte fokus på “udbudsdilemmaer”. Men efter SKI 03.13 er der nu yderligere  4 ”dilemmaer”  Cases, som vi gerne vil dele som vores oplæg til en mere åben debat, siger Thomas Junker Wiberg.

De 4 ”dilemmaer” handler overordnet om:

Dilemma 1: MANGE PRODUKTLINJER

• Kan man antage at mange produktlinjer er lig med et bredt sortiment? eller opnår man blot, at leverandører byder med en ligegyldig produktdybde, der ikke kan bruges til noget som helst – det er SKI-da et konkret dilemma?

Dilemma 2: KRAVSPECIFIKATION & PROCESFAGLIGHED

• Hvorfor har mange offentlige udbydere af rammeaftaler vanskeligt ved at definere en kravspecifikation, der understøtter brugergrupper ønsker om at købe tidssvarende produkter til netop deres fagområde – selv ved specifikke delaftaler?
• Vil det være relevant som nogle udbydere har indført, at evaluere på en form for kompetenceniveau, for at sikre sig den vigtige procesfaglighed, der bliver en større del af mange nuværende og fremtidige indkøb.

Dilemma 3: ER ALLE LEVERANDØRER I RAMMEAFTALER MED KASKADEMODELLER SYNLINGE FOR BRUGERNE?

• Kan kommuner og stat på SKI 03.13 overhovedet teknisk set, implementere en kaskade model, der sikrer at de reelle bruger har adgang til alle leverandører der har budt ind – på deres intranet? Eller udøver kommunerne en konkurrenceforvridende adfærd ved kun at give adgang til den leverandør der har førstepladsen?

Dilemma 4: SMVere SKAL OGSÅ OPFYLDE SERVICEKRAV!

• Er det godt eller skidt, når f.eks. en ”enkeltmands-virksomhed” uden serviceorganisation, kan opnå en førsteplads på Danmarks største møbeludbud, med meget få produkt linjer? Også når nu det handler om udbud af komplekse mega-kontrakter, som alt andet lige kræver en større kompetent landsdækkende organisation til implementering og drift?