Eksklusivitetsrabatter

Er eksklusivitetsrabatter i strid med forbuddet mod misbrug af dominerendes stilling?

 Niels Rytter Konkurrenceraadgivning: Det står efterhånden klart, at konkurrencesager, der vedrører misbrug af dominerende stilling efter EU-Domstolens kendelser, – senest i Intelsagen -, skal vurderes ud fra det effektivitetsbaserede princip. Det betyder, at konkurrencemyndighederne og den dominerende virksomhed skal bevise, om misbruget har eller ikke har en konkurrencebegrænsende effekt. Men det er stadig lidt uklart, hvor vidtgående bevisbyrden er i konkrete sager, og hvordan den kan løftes.

Flere konkurrencemyndigheder foretrækker nok det formbaserede princip, hvorefter misbrug som fx eksklusivitetsrabatter per se er forbudt, fordi formodningen taler herfor. Begrundelsen er, at det vil øge effektiviteten af retshåndhævelsen i disse misbrugssager. Men det stemmer ikke med Domstolens tilgang, hvorefter alle omstændigheder, der kan afgøre, om der foreligger en konkurrencebegrænsende effekt skal inddrages. (Domstolen ser dog passivt til, at fx Danmark ved lov har indført et per se forbud mod håndhævelse af bindende bruttopriser).

I Intelsagen om eksklusivitetsrabatter havde kommissionens konkurrencemyndighed gennemført en AEC-test (as efficient as competitors) og en række andre analyser. På det grundlag og ud fra formodningen om eksklusivitetsrabatters konkurrencebegrænsende effekt, fandt Kommissionen, at Intel havde overtrådt forbuddet om misbrug af dominerende stilling. Kommissionens afgørelse blev stadfæstet af Retten, men Domstolen har nu hjemsendt sagen til Retten til fornyet afgørelse med henblik på inddragelse af alle de omstændigheder, som er nødvendige for at fastslå den konkurrencebegrænsende virkning af Intels eksklusivitetsrabatter, herunder alle Intels argumenter. Det er nu op til Retten og Intel at inddrage alle omstændigheder til vurdering af om der foreligger en konkurrencebegrænsning. Domstolen findes her: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=194082&pageIndex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=288171

Dommens viser, at det effektivitetsbaserede princip skal tages meget seriøst, at princippet forudsætter meget grundige og omfattende analyser af, om et misbrug har konkurrencebegrænsende effekt, og at Domstolen stiller meget store krav til bevisførelsen.

Nu bliver det spændende at se, hvad Intel og Retten hver på sin side vil gøre for at løfte bevisbyrden og derved bidrage til en afklaring af, hvad der skal til for at samtlige omstændigheder kan anses for inddraget.