Fra skrot til nye vinger
Ny Vestas opskrift gør det muligt at fjerne den epoxylim, der holder sammen på komponenterne i udtjente vindmøllevinger. Et gennembrud, der gør det muligt at genanvende tonsvis af vingeskrot, der i en årrække har været en akilleshæl i vindmøllebranchen. Helt op til 85 procent af en vindmølle genanvendes allerede i dag, men særligt de udtjente vinger har vist sig at være svære at nedbryde. Vestas’ nye opdagelse er derfor et gennembrud for branchen, der har været udsat for kritiske røster, fordi vingeaffaldet ofte ender som skrot på lossepladser. Men det skal være slut nu, fortæller Mie Elholm Birkbak. Hun er specialist i innovation and concepts i Vestas og en del af den arbejdsgruppe, der har banet vejen for en helt ny metode til at genanvende komponenterne i vindmøllevinger.
Koden er knækket. – Vestas har udviklet bæredygtige materialer til vindmøllevinger i årtier, hvor målet typisk har været at lave materialet så holdbart som muligt. Fra et bæredygtigt perspektiv er det absolut det bedste, men det siger næsten sig selv, at vinger, som hænger rigtig godt sammen, også er svære at pille fra hinanden igen, fortæller Mie Elholm Birkbak.
Vindmøller skal modstå barske vejrforhold – både til lands og til vands. Det stiller særligt store krav til vingematerialerne, der består af hårdføre kompositter, som for eksempel glasfiber og kulfiber. Dette er limet sammen af resin – en slidstærk og modstandsdygtig lim, der i størstedelen af vindmøllerne udgøres af epoxy. En effektiv teknologi, der også har været vindmøllebranchens store hovedpine, når det kommer til genanvendelse af vingerne, da den klæbrige lim er tæt på umulig at opløse. Nu har Mie Elholm Birkbak og hendes team i Vestas’ hovedkvarter i Aarhus imidlertid knækket koden.
– Vi har fundet en løsning, der gør os i stand til at nedbryde vingematerialerne på en måde, der er så mild, at vi ikke behøver bruge en masse energi på at gøre det, og vi er i fuld gang med at bygge den nødvendige værdikæde til at realisere målet om genanvendelse af udtjent vingemateriale, siger hun. Den nye opdagelse bringer hele branchen et hurtigt og stort skridt nærmere 100 procent genanvendelighed af en vindmølle. – Det banebrydende er, at vi er lykkedes med at låse op for epoxylimen. Vi kan for første gang skille komponenterne ad i en grad, der gør det muligt at få adgang til de rene materialefraktioner.
FARVEL TIL 25.000 ton vindmølleaffald. Vestas’ løsning har alle forudsætninger for volumen og stordrift. Brancheorganisationen Wind Europe estimerer, at 25.000 ton vindmølleaffald skal skrottes årligt fra år 2025. Dertil kommer de vindmøllevinger, der allerede er sendt på deponi. Potentialet vil for alvor vise sig, når skaleringsprocessen sættes i værk, vurderer Mie Elholm Birkbak. Vestas har indgået et samarbejde med epoxyproducenten Olin og Stena Recycling, der skal være med til at industrialisere processen: – Vi ønsker at lave en reel industri ud af det, der både sikrer, at de gamle vinger bliver behandlet bæredygtigt, men også at man på sigt kan købe vindmøller, der kommer af genanvendt materiale. Vi får adgang til en ressource, der i dag er en affaldsfraktion, som vi i stedet kan se som en kilde til nyt råmateriale. Forhåbentligt kan man skalere det så effektivt, at det fra et kommercielt synspunkt bliver superinteressant, siger hun.
Kilde Laura Berggreen, Green Power Denmark
