CARELINK køber VIDAR

NYT OPKØB AF CARELINK. Carelink Gruppenovertager den førende socialpædagogiske virksomhed VIDAR.

VIDAR har en særlig kompetence i forhold til hårdt ramte børn og unge, hvor der er brug for akut støtte og ofte også anbringelser udenfor hjemmet. Derfor komplimenterer VIDAR Carelink Gruppens nuværende tilbud.  – I VIDAR er vi meget glade for at blive en del af Carelink familien. Vi har vundet kommunernes tillid, fordi vi har vist, at vi er gode til at rumme og arbejde med de børn og unge der ikke kan rummes af andre. Opgaven er at sikre at de, måske for første gang i deres liv, oplever stabilitet, sammenhæng og dermed også udvikling. Det kan vi give dem i endnu højere grad som en del af Carelinks brede tilbud, siger VIDARs stifter og direktør, Casper Bøndergaard.

Carelink har i en årrække i Marselisborg Family, foretaget børnefaglige undersøgelser for en lang række kommuner og foranstaltet støtte til familier i eget hjem, ligesom Marselisborg Work & Life i mere end to årtier har hjulpet udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Nu kan Carelink tilbyde alle typer løsninger for de udsatte familier, hvad enten der er tale om forebyggende indsatser i hjemmet, anbringelser, kriminalpræventive tiltag, misbrugsbehandling eller psykiatrisk udredning og behandling af børn og forældre på Carelink Nærhospitaler.  – Målet for os er at få mor og far tilbage på arbejde, de unge i fritidstilbud og børnene tilbage i skole. Vi tror at den nye endnu bredere vifte af muligheder i samme organisation vil få flere børn og voksne tilbage på sporet”, siger Brian Rosenberg, Koncern CEO i Carelink Gruppen.

Carelink har gennem de seneste år overtaget en lang række virksomheder. Strategien i alle opkøb er at sikre at nøglemedarbejderne fortsætter for at bevare viden og kompetence i organisationen. Derfor fortsætter VIDARs stifter og CEO Casper Bøndergaard også som øverst ansvarlig for VIDAR. Yderligere informationer: Brian Rosenberg, Koncern CEO Carelink Gruppen

Del dette med dit netværk: