Underbyder de offentlige tilbud ofte markedet?
Flemming Trap, Adm. direktør Trap Consulting: I Randers Kommune mener socialdirektør Helene Bækmark, at de private udbydere på socialområdet har fat i den lange ende når det kommer til prissætning på det sociale område, og at de kan prisfastsætte som de har lyst til. Det fremgår af en artikel i OPS-Indsigt den 20. marts. Jeg er indledningsvis enig med Helene Bækmark i, at Kommunerne generelt har mangel på kapacitet, og derfor skal købe sig til kapacitet. Det kan de gøre på tværs af den kommunale og regionale sektor, mellem hinanden og selvfølgelig ude hos de private velfærdsleverandører.
– Men det betyder ikke, at ”sælgerne” i dette tilfælde de private leverandører kan prissætte som de har lyst til. Her er socialdirektøren i Randers helt galt afmarcheret, hvis man kaster et blik på lovgivningen. Det følger af § 16, stk. 2. i Lov om Socialtilsyn, at pris- og dermed takstfastsættelsen, sker med afsæt i leverandørens udarbejdede årsbudget, jf. § 16, stk. 1. Udarbejdelsen af årsbudgettet sker med udgangspunkt i grundlaget for beregning af tilbuddets takster, jf. regler fastsat i medfør af § 174, stk. 3 i lov om social service, og de indtægts- og omkostningstyper, der fremgår af beregningsgrundlaget og det nærmere beregningsgrundlag fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 219 af 10/02/2022 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
Generelt oplever jeg, at kommunerne forsøger at sammenligne takster mellem offentlige og private tilbud, og ofte hører jeg, at de private tilbud generelt er dyrere end de private tilbud. Fra min tid i Socialtilsynet, og i mit daglige virke, kan jeg kun sige, at det ikke er muligt at sammenligne offentlige tilbuds takster med private tilbuds takster. Når man ikke kan sammenligne de to størrelser, handler det mest af alt om, at der grundlæggende ikke er gennemsigtighed i de offentlige tilbuds takster. I langt de fleste tilfælde er det ikke muligt for Socialtilsynene at få samme gennemsigtighed i de offentlige tilbuds budgetter, og fordi der ikke er samme regnskabspligt i de offentlige tilbud, er det ikke muligt for tilsynene at følge pengestrømmene. Jeg ved fra min tid i tilsynet, at der er en række omkostninger såsom ejendomsomkostninger, ledelsesnormeringer, og administrationsomkostninger, der typisk ikke erm medtaget i de offentlige tilbuds budgetter, og dermed ikke indgår i takstberegningsgrundlaget. Dermed kommer de offentlige tilbuds takster til at fremstå lavere end de reelt set er, hvis man havde medtaget alle de lovpligtige omkostninger, jf. § 2i i takstbekendtgørelsen som jeg tidligere refererede til.
Det betyder, at de offentlige tilbud ofte underbyder markedet – altså den modsatte situation af det Charlotte Bækmark fremhæver.
Læs hele Flemming Tarps synspunkt her: Kommentar: De offentlige tilbud underbyder ofte markedet (ops-indsigt.dk)
