Tilsidesætter påbudte indkøbsaftaler

Indkøbsaftale i 5 udvalgte ministerier tilsidesat – i tillæg har de pågældende ministerier heller ikke styr på de underliggende institutioners brug af de fællesstatslige indkøbsaftaler

Det er Statsrevisorerne, der har afgivet beretning om statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler: 3 ud af 5 undersøgte ministerier har ikke brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler på tilfredsstillende vis

Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Erhvervsministeriet, Kulturministeriet og Fødevareministeriet i flere tilfælde ikke har brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, hvor de er forpligtet til det. Derved er der risiko for, at de 3 ministerier har købt for dyrt ind.

Staten køber hvert år varer og tjenesteydelser for et betydeligt beløb. Cirkulære om indkøb i staten har siden 2000 pålagt statens institutioner at bruge fællesstatslige indkøbsaftaler, når de køber bestemte varer og tjenesteydelser. Hvis ministerierne ikke bruger de fællesstatslige indkøbsaftaler, er der en risiko for, at staten køber for dyrt ind. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om 5 udvalgte ministerier i tilfredsstillende grad bruger de fællesstatslige indkøbsaftaler

Statsrevisorerne konstaterer omvendt, at Justitsministeriet og Finansministeriet i henholdsvis ca. 95 % og ca. 98 % af deres indkøb har brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, når de er forpligtet til det. Dette finder Statsrevisorerne tilfredsstillende.

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende undersøgelsesresultater:

  • Kulturministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 26 % af de indkøb, hvor ministeriet er forpligtet til det. Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 18 % og ca. 19 % af ministeriernes indkøb.
  • Bortset fra Justitsministeriet har alle undersøgte ministerier fælles retningslinjer, som informerer departementet og de underliggende institutioner om aftalerne og reglerne for indkøb.
  • Erhvervsministeriet har ikke fulgt op på brugen af leverandørerne på aftalerne.
  • Ingen af ministerierne undersøger, om institutionerne rent faktisk køber de varer, som er omfattet af aftalerne
Del dette med dit netværk: