SYNSPUNKT: Kommuner bremser grøn omstilling
Det kan være en ide, at man fra politisk hold kræver, at bæredygtighed skal være et tildelingskriterium i udbud, og at man kigger på totaløkonomien og ikke kun indkøbsprisen. Med mindre vi vil tage til takke med at være verdensmestre i grøn branding, skriver Lars Elmvang, direktør i Fischer Lighting i et debatindlæg.
København og Danmark er på den grønne sky. Vi har netop vinket farvel til borgmestrene fra 94 byer verden over, som var fulde af lovprisninger af vores bæredygtige hovedstad og land under det nylige C40-topmøde. Som direktør i en af de mange virksomheder, der udvikler klimavenlige produkter, bliver jeg stolt, når øjne udefra begejstres over, hvor seriøst vi tager klimaet her til lands. Men jeg bliver også en smule nervøs for, hvor dybt den grønne vilje egentlig stikker.
Min virksomhed producerer genanvendelige belysningsløsninger til kommunerne. I en 1-1 sammenligning med prisbillige lysarmaturer fra Fjernøsten er vi ofte dyrere, men medregner man udgifter til opsætning, loftsreparationer, vedligehold og ikke mindst strømforbrug, er det som regel billigere at vælge vores bæredygtige løsninger. Dertil kommer den grønne besparelse. Kommunerne kan opnå en ekstra gennemsnitlig CO2-besparelse på 42 procent alene ved at genanvende armaturer.
Der er jackpot, tænker du. Men nej, faktisk har vi oplevet flere gange, at vi end ikke kan få lov til at byde på de kommunale udbud. Og vi er ikke alene. Mange leverandører til byggeriet tilbyder løsninger baseret på genanvendelighed. Også de har svært ved at trænge igennem til udbudsrunderne. Politikerne på Christiansborg og borgmestrene kan have nok så mange grønne intentioner, men når hverdagen banker på, er det udbudskonsulenterne i de enkelte kommuner, der beslutter udbudskriterierne. Og de gør som de altid har gjort – efterspørger nye produkter og kigger på det nøgne tal på prislappen.
Det er en myte blandt kommunale indkøbere, at genanvendelige løsninger er dyrere og mere besværlige at have med at gøre. Det er svært at ændre på. Derfor kan det være en ide, at man fra politisk hold kræver, at bæredygtighed skal være et tildelingskriterium i udbud, og at man kigger på totaløkonomien og ikke kun indkøbsprisen. Med mindre vi vil tage til takke med at være verdensmestre i grøn branding.
