Synergi og lavere priser

Hørsholm Kommune går sammen med Allerød, Halsnæs, Gribskov, Frederikssund og Hillerød om at forbedre asfalten på veje og stier. De seks kommuner har haft et stort fælles udbud, som har resulteret i lavere priser.

Hensigten med dette fælleskommunale udbud er at give borgerne i alle seks kommuner en billigere og mere ensartet kvalitet og service. Helt konkret har det betydet, at kommunerne er endt med priser, hvor besparelsen på tværs af kommunerne er på 15 %.- Vi arbejder løbende på af få mere ud af det, vi allerede har, og det gælder selvfølgelig også vores asfaltbudget. Vi skal også fremadrettet være gode til at se mulighederne i de tværkommunale samarbejder, og hvordan vi herigennem kan opnå de samme fordele som de store kommuner og dermed største udbydere.Det fortæller formand for Miljø- og Planlægningsudvalget, Peter Antonsen.

De fælles kontrakter forløber i en firårig periode startende i 2017. 

Del dette med dit netværk: