Seminar om lovændring af udbudsloven

Bird & Bird holder den 8. september og den 20. september et gratis seminar, hvor vi ser nærmere på de ændringer af udbudsloven, som trådte i kraft fra 1. juli 2022. 

Ændringerne af udbudsloven sigter overordnet set mod at styrke samfundskontrakten, SMV’ers muligheder for at levere til den offentlige sektor, innovationen og grønne indkøb samt sikre mere effektive regler og styrkede rammer.

Konkret betyder dette, at ændringerne blandt andet indeholder en lovmæssig regulering af brug af personer under oplæring og justerede regler i forhold til egnethed og udelukkelse. Ændringerne omfatter også en præcisering af reglerne for, hvornår der kan gennemføres udbud med forhandling, og hvornår der kan ske en ændring i medfør af kontrakten (udbudslovens § 179), samt en ny direkte hjemmel til at begrænse antal deltagere i en forhandling allerede i første runde. Endelig indeholder ændringerne en begrænsning af retten til aktindsigt i afgivne tilbud i medfør af offentlighedsloven.

På seminaret vil partner Peter Dann Jørgensen og partner Thomas Larsen kigge nærmere på ændringerne og de nye tiltag, og forklare hvad de betyder for henholdsvis tilbudsgivere og ordregivere.

Målgruppe

Seminaret henvender sig til alle, som beskæftiger sig med udbudsret, og som ønsker at få et indblik i, hvilken betydning ændringerne af udbudsloven har for tilbudsgivere såvel som ordregivere.

Tilmelding

Tilmeld 8. september her
Tilmend 20. september her

Kontakt

Har du spørgsmål, eller er du forhindret i at deltage, bedes du kontakte Anne Lise Krarup-Christensen på mail: annelise.krarup-christensen@twobirds.com

Vi glæder os til at se dig!

Del dette med dit netværk: