GRØNNE VINDERE – SORTE TABERE
Grønne indkøb giver flere grønne vindere, men også sorte tabere. Derfor kræver arbejdet med grønne indkøb, at vi politisk og administrativt har brede skuldre og en stærk rygrad til at bære den kritik, som uvægerligt vil komme fra traditionalister og fra leverandører med mindre grønne produkter og løsninger. Det er helt afgørende at politikere og administrative chefer ikke begynder at sveje i vinden, når kritikkerne melder sig.
Af direktør Tom Heron og afdelingsleder Camilla K. Damgaard, Niras
- Vi skal opstille tydelige mål
- Indkøberne skal kende målene
- Indkøberne skal roses for at købe grønt
Om få år vil vi med garanti være meget klogere på, hvordan vi kan indkøbe grønt. Men historiens lys vil nok næppe være nådigt, , hvis grønne indkøb trumfes af sort kritik . Derfor skylder vi hinanden at få sat mere fart på de grønne indkøb øjeblikkeligt.
REGERINGENS UDSPIL til en strategi for grønne offentlige indkøb rummer stærke intentioner og mål for, at det offentliges indkøb af varer og tjenesteydelser på 380 milliarder kroner årligt spændes for den grønne vogn. Det er virkelig prisværdigt og fokus må nu være at gå fra intentioner til handling hurtigst muligt.
Men – for der er et stort men. Det er en kompliceret sag at købe grønt ind. Det er vanskeligt at sammenligne bæredygtigheden af forskellige tilbudte leverancer, og det er vanskeligt at gennemskue om ’bæredygtigt’ nu også er bæredygtigt. Diskussioner om elbilers og biomasses bæredygtighed, samt hvor bæredygtigt det reelt er at sortere plastik fra vores affald, er eksempler på, at det er et komplekst område.
VERDEN KAN IKKE VENTE. Udfordringen er at komme fra land og at få brugt de offentlige indkøb til at skabe et marked for bæredygtige ydelser samt at acceptere, at det bliver gjort på et ufuldstændigt grundlag. Et grundlag som hele tiden styrkes, så vi om fem-ti år vil se tilbage på praksis i dag og kunne pege på en række ting, vi kunne have håndteret bedre. Sådan er virkeligheden, men verden kan ikke vente, og vi skal i gang nu.
Medarbejdere skal klædes på. Der er veje at gå, og det handler først og fremmest om at spise elefanten i små bidder. Det vil sige at vælge et fokus for de første bæredygtige indkøb, hvor udgangspunktet kan bestemmes, og den opnåede effekt kan dokumenteres.
STYK OP I SMÅ BIDDER. Reduktion af drivhusgasser og arbejdet med sociale klausuler er gode eksempler. Herefter skal der kunne opstilles klare målepunkter og indikatorer, så effekten af den ændrede indkøbsadfærd kan følges løbende, tilgangen justeres, hvis det bliver nødvendigt, og resultaterne kan rapporteres. Elefanten skal spises i små bidder. Det vil sige at vælge et fokus for de første bæredygtige indkøb, hvor udgangspunktet kan bestemmes, og den opnåede effekt kan dokumenteres.
Samtidig skal de mange medarbejdere, som dagligt foretager indkøb, kende organisationens strategi, plan og mål for grønne indkøb. Det er måske det allervigtigste overhovedet.
KLARE SAMMENHÆNGE. Medarbejderne skal opleve, at der er en klokkeklar sammenhæng mellem de mål, som organisationen stiller, og det som den enkelte indkøber faktisk måles på, når der foretages indkøb. Det lyder banalt, og præcis derfor er det meget let at undervurdere. Kommunikationen skal for eksempel nå ud til alle institutioner og dele af en kommune ud fra en sandhed om, at ’du får hvad du måler’.
Hvis eksempelvis cirkulære indkøb alene italesættes, men indkøbsfunktionen så blot måles på evnen til at reducere indkøbspriser med et vist antal procenter årligt, sker der meget lidt på den grønne front.
Politikerne må ikke bukke under for kritik. Selvom man prioriterer og fokuserer som nævnt ovenfor, er det imidlertid svært at foretage optimale grønne indkøb. Nogle kommuner arbejder for fuld kraft med de grønne indkøb og er nået langt, men for mange andre er rejsen ret ny.
Derfor vil vi indtrængende opfordre til, at de offentlige indkøbere tydeligere end i dag tilbydes hjælp med at udbrede anvendelsen af bæredygtighedskrav i indkøbene. Gerne gennem gode eksempler og paradigmer for, hvordan udbuddene kan formuleres og endnu vigtigere, hvordan evalueringsmodellerne indrettes og anvendes, sådan at bæredygtighedselementerne i udbuddet faktisk vægtes som ønsket.
I Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og andre steder er der opbygget en masse god viden om grønne indkøb. Det vil være oplagt at accelerere denne opbygning og styrke formidlingen til alle offentlige indkøbere. Artikelindhold er også publiceret i Altinget i anden form.
Af direktør Tom Heron og afdelingsleder Camilla K. Damgaard, Niras
