På vej: Revision af EU’s udbudsbestemmelser
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har fremlagt sin vision som kandidat til formandsposten for Kommissionen i en debat med MEPerne i Europa-Parlamentet i Strasbourg, der også omfatter en revision af EUs udbudsbestemmelser.
MILJØ & KLIMA. – En sund planet er vores største udfordring og ansvar, lyder det fra Ursula von der Leyen, der foreslår, at reducere CO2-udledningerne med 50-55% i 2030, og en forpligtelse til at fremlægge en “grøn aftale for Europa” og en europæisk klimalov inden for de første 100 dage, lød nogle af de centrale overskrifter. Hun bebudede også planer om bæredygtige investeringer i Europa (også gennem den delvise konvertering af Den Europæiske Investeringsbanks midler til en “klimabank”) for at sikre investeringer på en billion euros inden for et årti.
UDBUD. Branchedirektør i DI Jakob Scharff skriver om Von der Leyens udmelding om revision af EU’s udbudsbestemmelser: – Det står klart at den nye Kommission vil modernisere EU’s udbudsregler. Det giver bestemt nogle muligheder, men betyder bestemt også en række risici – ikke mindst med tanke på hvor stor politisk opmærksom indkøb for mange milliarder har på tværs i EU.
– To ting er helt klare for mig. Det bliver en omfattende opgave og vi kommer fra Danish Industry til at bidrage med konstruktive løsninger, der balancerer danske virksomheders interesser. Der er meget på spil for dansk erhvervsliv når så omfattende og kompleks lovgivning skal en tur i maskinrummet. Det særlige krydderi er, at det meget vel kan blive under det danske formandskab at de vigtige linjer bliver formet. Igen, igen, skriver Scharff.
Professor, ph.d., forsker i offentlige indkøb, udbud og offentligt-privat samspil med store data Ole Helby Petersen supplerer Scharffs kommentar som følger: – Det bliver rigtig spændende! Håber det kan lykkes for alle parter at samle erhvervsliv og ordregivere i en substantiel revision, som sætter større fokus på samarbejde og værdiskabelse for alle parter i samspillet mellem det offentlige og private. Mere som virksomheder ville handle med hinanden, når de gør det godt og skaber gensidig værdi, end udbudsregler som en hæmsko for det gode samarbejde, som de desværre delvist er i dag.