Minus Pleje … og masser af bortforklaringer
Skal man finde sig i mangelfuld respektive totalt manglende rengøring, udebleven hjemmehjælp, forsømmelser af alle slags og sågar maleriske beskrivelser af dårlig hygiejne … listen er utålelig lang. Kan en influenza – epidemi begrunde kontraktbrud. Hvornår kommer garantiordningen, der sikrer borgere mod ukvalificeret opgaveløsning fra såvel ikke-velfunderede virksomheder – og også inkompetente og ligeglade lokalpolitikere, der fraskriver sig ansvar. En typisk sag, der kalder på politisk handling
Lolland Kommune har modtaget en lang række henvendelser med kritik af firmaet Pleje Plus. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået. Siden Pleje Plus overtog 456 plejekrævende borgere, har Lolland Kommune modtaget 266 henvendelser fra borgere og pårørende, hvoraf omkring 250 kan karakteriseres som klager.
– Jeg er frygtelig ked af kritikken og kan kun beklage. Vi gør alt, hvad vi kan, for at rette op. Sådan lyder det fra Lena Løve, der er direktør i det private plejefirma Pleje Plus, som siden juni 2016 har leveret den udskældte hjemmepleje i Lolland Kommune. Løve prøver at forklare, at Pleje Plus havde en svær opstart i Lolland Kommune. – I begyndelsen oplevede vi chikane og hærværk mod kontor og biler. Vi blev også bestormet af falske alarmopkald, siger direktøren til TV – og her i vinter blev firmaet ramt af en influenzaepidemi, som igen vanskeliggjorde arbejdet.
– Jeg skal ikke sidde her og undskylde. Det er ikke okay med så mange klager. Vi har opgraderet personalet og ansat flere folk. Så vi gør alt, hvad vi kan, for at der skal komme ro på igen og borgerne kan få en fyldestgørende pleje, fastslår Lena Løve.
Lolland Kommune er i gang med at gennemgå klagerne for at vurdere, om der er tale om kontraktbrud fra Pleje Plus