KL: Bæredygtigt arbejde med bæredygtighed

Debatindlæg af Thomas Kastrup-Larsen, formand KL’s Arbejdsmarkeds – og Borgerserviceudvalg:

Kommunerne bruger den grønne indkøbsmuskel. Der er på tværs af den offentlige og den private sektor et stort fokus på indkøb og den grønne dagsorden – og det er glædeligt. Regeringen offentliggør inden længe sin strategi for offentlige grønne indkøb, og i kommunerne ser vi frem til i fællesskab at tage de næste skridt mod et stadigt grønnere offentligt indkøb.

Kommunerne køber ind for ca. 100 mia. kr. om året, og derfor er det oplagt, at bruge kommunerne som katalysator for at påvirke, at der produceres, indkøbes og forbruges på en grønnere måde. Vareindkøbene tegner sig for ca. en tredjedel af kommunernes indkøb og har det største klimaaftryk, hvoraf størstedelen vil forekomme i udlandet.

Kommunerne har i flere år prioriteret den bæredygtige og grønne dagsorden og har fx siden 2014 fordoblet indkøbet af økologiske fødevarer. Guldborgsund Kommune har som den første i landet bygget en svanemærket skole. Esbjerg Kommune får indsamlet affald af skraldebiler, der kører på biogas. Sønderborg Kommune har indgået et samarbejde med en leverandør om at aftage kommunens udtjente it-udstyr. 10 kommuner sætter i Fællesudbud Sjælland fokus på, hvordan arbejdstøj bortskaffes eller genbruges. Gladsaxe Kommune sætter i en ny indkøbspolitik som mål, at andelen af økologiske fødevarer i 2022 minimum er 80 pct. for skoler og dagtilbud og i 2025 gennemsnitligt 80 pct. for hele kommunen.

Jeg kunne nævne flere eksempler for mange forskellige indkøb af varer og ydelser. Det er alt sammen et udtryk for, at der på tværs af kommunerne bliver arbejdet med at fremme bæredygtige hensyn, når der købes ind. At kommunerne har forskelligt fokus, projekter og strategier er helt afgørende for at sikre ejerskab i den enkelte kommune og mulighed for at prioritere i overensstemmelse med de lokale ønsker.

Ny strategi skal understøtte lokale mål og prioriteringer. Vi håber, at regeringen med den nye strategi vil præsentere sin vision for grønne indkøb i den offentlige sektor og samtidig være med til at vise vejen til, hvordan der kan arbejdes i en grønnere retning.

En vision, der kan rumme de forskelligheder, der alt andet lige er lokalt. Så de bæredygtige prioriteringer på tværs af landet kan tage højde for, de udfordringer og styrkepositioner, der er i dag.

At måle på, hvor mange indkøb, der indeholder cirkulære elementer, eller hvor mange udbud, der gennemføres med miljøkrav, totalomkostninger eller funktionskrav er ikke vejen frem. Der skal være plads til at tilpasse de konkrete indkøb til den lokale kontekst. Så mål og krav om bæredygtighed afspejler lokale beslutninger.

Vi skal fremadrettet stå på alle de gode erfaringer, som kommuner og andre offentlige myndigheder har opnået uden at lade os begrænse af, at vi i dag ikke har en metode til at måle effekten på CO2-aftrykket ved at flytte indkøb til en mere grøn variant.

Vi har brug for virksomhederne. Det er helt afgørende, at kommunerne og virksomhederne er i dialog med hinanden om de grønne løsninger, da vi står stærkere sammen. Markedet har også mange gange den nyeste viden om, hvilke muligheder der er for at træffe grønnere valg.

Men kommunerne oplever ikke altid, at det private marked er klar til at blive mødt med krav om mærker, standarder, certificeringer, ”grønne” leveringsbetingelser, genanvendelighed og totalomkostninger fra de kommunale kunder. I alt fald ikke over hele linjen, hvilket kan betyde, at kun de store virksomheder kan være med. Kommunerne vil gerne samarbejdet med både de store, de mindre og de små virksomheder. Derfor skal de bæredygtige valg i fremtiden rumme den forskellighed, der er i leverandørmarkedet, så de kommunale indkøb også fremover favner alle leverandører.

Bæredygtighed og økonomi skal gå hånd i hånd. Økonomien skal selvfølgelig hænge sammen med ønsket om øget bæredygtighed. Det gælder derfor om at sikre et økonomisk, bæredygtigt råderum og samtidig om at forvalte økonomisk forsvarligt.

For i flere tilfælde koster bæredygtighed stadig mere. En række grønne produkter er fortsat dyrere end de konventionelle løsninger. Heldigvis findes der også mange eksempler på, at økonomi og bæredygtighed går hånd i hånd. Kommunerne tager derfor en beslutning om bæredygtigt indkøb med den nødvendige respekt for bæredygtigheden i egen drift. Der skal være en balance. Og det gælder særligt, fordi indkøbsmusklen mange gange netop anvendes som løftestang til at opnå bedre kvalitet eller skabe råderum.

At få de kommunale, bæredygtige indkøb til at løfte sig til det næste niveau behøver altså hverken at indebære højere krav eller bindende målsætninger. Kommunerne har ad frivillighedens vej sat miljø og klima på dagsorden og vil gerne samarbejde om at gøre indkøbene endnu grønne. Med den nye fælleskommunale indkøbsstrategi er vejen langt for i fremtiden at sikre grønne kommunale indkøb. Vi har brug for yderligere afdækning af den bedste praksis, udvikling af flere værktøjer og et overblik over, hvor indsatserne har den største effekt.

Sådan bliver det mere bæredygtigt at arbejde med bæredygtighed.

Kilde: Nyt fra KL