God ledelse og værdiskabelse i indkøb
Værdiskabelsen i offentlige indkøb sker i grænsefladen mellem ansvarlige kunder og professionelle leverandører. Ligeledes sker værdiskabelsen gennem samarbejde og samspil mellem en god leder og en engageret indkøber. Ved at bryde regler og ikke mindst vende det blinde øje til overtrædelser af love og regler skabes betingelserne for uetisk adfærd og i værste fald korruption, fastholder forfatteren – Jacob M Landsvik, særlig rådgiver, ressourcer på Avveie AS
Hvad er det ved lederskab, der gør det så uforudsigeligt i forhold til resultaterne af det lederskab, der udøves på et givent tidspunkt? Det er og vil være samspillet og samarbejdet mellem mennesker. Samspillet mellem leder og medarbejder og samspillet mellem kolleger. Interaktion og ikke mindst samarbejde kræver kommunikation. Godt samspil og godt samarbejde kræver god kommunikation. Det er vigtigt at bemærke, at mennesker kan samarbejde, uden at der behøver at være nogen form for interaktion. Mens samarbejde konkret beskriver, hvordan individet arbejder med sin del af opgaven for at nå et mål eller flere mål, er interaktionen mere abstrakt. Interaktion dækker også det relationelle og proceduremæssige, der finder sted mellem mennesker.
Kommunikation kommer fra det latinske ord communicare, hvilket betyder “at gøre fælles”. I ledelsessammenhæng betyder det, at leder og medarbejder skal finde et fælles udgangspunkt, der kan danne grundlag for kommunikation, interaktion og samarbejde. I indkøbssammenhæng skal ledere og indkøbere have en fælles forståelse af indkøbserhvervet. Hvad indkøbsfaget er, hvad det kræver af grundlæggende forudsætninger og ikke mindst, hvad det kan give i form af værdiskabelse, hvis indkøbet forankres hos lederen og i ledelsen, og som fører til en hensigtsmæssig organisering af indkøbsfunktionen, og at der afsættes tilstrækkelige ressourcer.
I løbet af et langt arbejdsliv har jeg med undren set, hvordan mange mennesker ikke yder deres bedste på grund af dårlig ledelse, manglende opmærksomhed og dårlig facilitering. Dårlig forvaltning bidrager til, at ressourcerne kommer på afveje og forbliver på afveje. Ressourcer i form af mennesker, der kunne gøre en stor forskel i arbejdslivet, hvis de var underlagt respekt, engagement og engagement. God ledelse er også en del af virksomhedernes sociale ansvar, men der tales alt for lidt om det, og langt mindre om det. Vi ser snarere, at dårlig ledelse får lov til at fortsætte på trods af både arbejdskonflikter og medierapporter. Således får dårlige indkøbsprocesser også lov til at fortsætte. Indkøbsprocesser, der muligvis ikke opfylder nogen behov eller fører til forbedringer. Måske er der noget ved forståelsen af ledelse, der skal ændres?
God ledelse kræver som nævnt god kommunikation for at opnå et godt samspil og godt samarbejde. Samarbejde og samarbejde er grundlæggende forudsætninger for gode resultater. Der er en grund til, at FN’s verdensmål 17 er samarbejde – samarbejde for at nå målene. I regeringens diskussion af verdensmål 17 hedder det: “Regeringen vil gøre sit, men en nøglefaktor i arbejdet med verdensmålene i Norge er at involvere og engagere alle aktører i den fælles indsats – også borgerne.” Det bør være enhver leders største bekymring at involvere og engagere medarbejderne. Engagere og involvere medarbejderne i at skabe værdi gennem god planlægning, en kvalitetssikret implementering og ansvarlig opfølgning på offentlige indkøb.
Der er intet, der skaber konflikter mellem leder og medarbejder som manglende impulskontrol. SAS-konflikten er et grelt eksempel herpå. Der er næppe et andet eksempel på en administrerende direktør, der i en sådan grad har formået at ødelægge sin egen virksomheds omdømme gennem sin adfærd og dermed svække kundernes tillid til SAS og medarbejdernes tillid til ledelsen, som Anko Van der Werff. Medarbejderne har sagt, at de aldrig vil arbejde for SAS igen. Kunderne har sagt, at de aldrig vil rejse med SAS igen.
En leder, der så meget viser en mangel på impulskontrol ved at skælde sine medarbejdere ud og latterliggøre dem offentligt, mangler den personlige evne til at udfylde lederstillingen. Hvis du undersøger arbejdskonflikter nøje, vil du i de fleste tilfælde opdage, at ledere har haft udfordringer med deres egen impulskontrol. Manglende impulskontrol er særlig tydelig i brugen af undertrykkelsesteknikker. Herskende teknikker er det mest primitive udtryk for undertrykkelse af et andet menneske.
En mangel på impulskontrol udtrykkes af ledere, der involverer indkøbsenheden for lidt eller alt for sent og alligevel forventer gode resultater. Manglende impulskontrol udtrykkes af ledere, der finder det nødvendigt at gribe ind i en indkøbsproces ved at tildele kontrakten til en foretrukken leverandør, uden at evalueringsresultatet understøtter tildelingen. Manglende impulskontrol er tydelig hos både ledere og købere, der gør sig skyldige i ulovlige krav, kriterier og præciseringer i indkøbsprocessen. Ja, manglende impulskontrol er hovedårsagen til en række uønskede hændelser, ikke mindst økonomisk utroskab og korruption, både blandt ledere og medarbejdere.
For både ledere og indkøbere er det vigtigt at skelne mellem, hvad vi kan gøre noget ved, og hvad vi naturligvis ikke har indflydelse på. Vi kan komme med rådgivende input og dermed påvirke en fremtidig ændring af udbudsloven og udbudsreglerne. Når love og regler er vedtaget, er der intet, som hverken ledere eller købere kan gøre længere. Mange ansvarlige ledere og offentlige indkøbere bruger meget tid og kræfter på at kritisere love og regler. Måske fordi de oplever et højt stressniveau, ikke mindst på grund af en stigende grad af nye krav og kriterier, ønsker om adgang og ikke mindst legalisering inden for udbudserhvervet. Et professionelt liv uden stress er ikke målet. Målet er stresshåndtering ved at opretholde ro i sindet og god impulskontrol. Det er vigtigt at huske, at den eneste tilstand uden stress er døden.
Der er løbende diskussioner om reglernes funktion på indkøbsområdet. Ved kongelig anordning af 4. november 2022 er der nedsat et udvalg, der skal gennemgå reglerne for offentlige udbud og foreslå ændringer. Hvis udvalgets arbejde vurderes at være resultatet af udvalgets arbejde, skal reglerne beskytte mod uønskede hændelser, både i form af uønsket påvirkning og ikke mindst medvirke til at opretholde impulskontrol i udfordrende situationer. Reglerne beskytter mod uønskede hændelser og bevarer ikke mindst ansvarlige menneskers faglige integritet i indkøbsprocessen. God ledelse handler også om overholdelse af love og regler, netop fordi relevante love og regler repræsenterer det, som både leder og medarbejder har som fælles udgangspunkt, når den offentlige sektor skal forvalte en indkøbsandel på 650 mia. kr. årligt til gavn for samfundet. Et fælles udgangspunkt, der skal sikre høj kvalitet i kommunikationen, som igen sikrer et godt samspil og godt samarbejde, hvilket er forudsætningen for at opnå værdiskabelse gennem offentlige indkøb.
Derfor er det værd at holde sig skarpt for øje, at Værdiskabelsen i offentlige indkøb sker i grænsefladen mellem ansvarlige kunder og professionelle leverandører. Ligeledes sker værdiskabelsen gennem samarbejde og samspil mellem en god leder og en engageret indkøber.
Tak til Anbud365.no og forfatteren Jacob Landsvik for at stille sin viden til rådighed. Sammenhengen mellom god ledelse og verdiskaping i innkjøpsfunksjonen – Anbud365
