Affald begynder med indkøb

Det er både på klimasiden og affaldssiden, der er noget at hente ved at købe mere bæredygtigt ind, sådan skriver markedschef for hospitaler Michael Møller og chefkonsulent Inge Werther, Niras i artikel i magasinet Hospital, drift & arkitektur. De to forfattere slår fast, at konkrete indkøbskriterier, der også adresserer miljø og klima, kan reducere affaldsmængderne og øge genanvendelsen af affaldet.

Regionerne er Danmarks største indkøber. Med store indkøb af produkter og varer følger også store mængder af affald. I regionerne er det typisk hospitalerne, som producerer langt hovedparten af affaldet – op til 80-90 %.  Hospitalernes affald består af mange forskellige affaldstyper bl.a. risikoaffald og kun en lille del af affaldet genanvendes.

Så der er masser af plads til at genanvende mere af affaldet. Samtidig viser undersøgelser fra NIRAS, at indkøb f.eks. også står for over 80 % af regionernes CO2-udledninger.

Ofte medfører det bæredygtige indkøb også økonomiske besparelser.I et cirkulært perspektiv er der fokus på at forebygge affald bl.a. ved at forlænge levetiden og øge genbrug af produkter og først derefter sikre, at uundgåeligt affald bliver genanvendt, så materialekredsløbet kan lukkes.

Læs hele artiklen her: https://hospitaldrift.dk/hospital-drift-arkitektur-nr-4-2021/

Del dette med dit netværk: