“Ydelsesrefusion” på skinner …

Efter at have skrevet kontrakt med CSC Danmark A/S er udviklingsarbejdet med Ydelsesrefusion nu i gang. Arbejdet sker i tre etaper, og hele forløbet afsluttes ved årsskiftet 2017-18, så Ydelsesrefusion kan implementeres i januar 2018. Det fortæller Jesper Bo Seidler, markedschef hos KOMBIT A/S.

 

I juli underskrev KOMBIT kontrakt med CSC Danmark A/S og har derfor nu påbegyndt udviklingsarbejdet med Ydelsesrefusion i fællesskab med CSC. Hele forløbet afsluttes ved årsskiftet 2017-18, således at løsningen vil kunne implementeres i januar 2018.

Udvikling i tre etaper

Det kommende arbejde med Ydelsesrefusion vil foregå i tre etaper.

1. etape – august til november 2016: I denne afklaringsfase søger KOMBIT sammen med leverandøren at afklare de grundlæggende præmisser for løsningen. Samtidig påbegyndes etableringen af løsningens infrastruktur.

2. etape – november 2016 til august 2017: Når afklaringsfasen er overstået, begynder det reelle udviklingsarbejde med opsætning af krav og regler, og analyse, design og test opdateres. I denne etape, gennemføres tre delleveranceprøver.

3. etape – august 2017 til januar 2018: Sidste etape i udviklingen består af den endelige afslutning og godkendelse af løsningen.

Del dette med dit netværk: