“UVEDKOMMENDE VAND” KOSTER HALV MILLIARD HVERT ÅR

“Vi kan gøre det mere effektivt ved at sammentænke håndteringen af regnvand, klimatilpasning og grundvand som helhed. Dermed har vi bedre mulighed for at optimere og håndtere de enkelte vandstrømme samt blive mere effektive på rensningsanlæggene, Sådan siger Uffe Linneberg Gangelhof projektchef i VandCenter Syd til Ingeniøren og tilføjer: Der mangler at blive placeret et ansvar og etableret en økonomisk ramme, som gør det muligt at håndtere grundvandet i byerne.

Grundvandsspejlet i bl.a. Odense ligger mange steder så højt, at grundvandet naturligt ”presser” sig i ind gennem små sprækker og revner i spildevandsrørene. Herfra føres det til spildevandsanlæg, hvor der – helt unødvendigt – bruges energi på at føre det igennem renseprocessen. Og problemet er stort: Næsten en fjerdedel af vandet i kloakken er ”uvedkommende vand”, og størstedelen af dette er grundvand. Faktisk koster det forsyningsselskaberne ca. 0,5 milliard kroner om året på landsplan, viser beregninger fra Miljøstyrelsen. Derfor tætner mange forsyningsselskaber deres rør, lyder artiklen fra Ingeniøren,

Projektchef Uffe Linneberg Gangelhof siger til Ingeniøren: – Vi skal som forsyningsselskab tætne vores systemer. Det kan bidrage til, at grundvandet stiger yderligere i nogle områder, hvor det er vanskeligt for borgerne at forhindre, at de får problemer med indtrængende grundvand. Det stigende grundvand har været et usynligt problem mange steder, fordi forsyningsselskaberne utilsigtet har modtaget og bortledt det”.

Ifølge vandløbsloven har den enkelte grundejer ansvar for at dræne sin grund – selv eller i samarbejde med andre. Det er vanskeligt i byerne, hvor det er svært at fordele udgifterne. – Prøv at forestille dig, hvis du skal beregne, hvor meget nytte hver enkelt grundejer får ud af et dræningsprojekt i et område, hvor der både er murermestervillaer, etageboliger, parkeringskælder, kulturarvsbyggerier, institutioner og meget andet. Det kan sikkert lade sig gøre, men vil utvivlsomt være meget vanskeligt, siger Uffe Linneberg Gangelhof til Ingeniøren.

Helhedstænkning er vejen frem. Vi kan gøre det mere effektivt ved at sammentænke håndteringen af regnvand, klimatilpasning og grundvand som helhed. Dermed har vi bedre mulighed for at optimere og håndtere de enkelte vandstrømme samt blive mere effektive på rensningsanlæggene, siger Uffe Linneberg Gangelhof til Ingeniøren. Vandselskaberne har jo i forvejen en større infrastruktur af vand- og kloakledninger i jorden og en opgave med at håndtere regnvand.

Del dette med dit netværk: