Transaktionsomkostninger: Lad fornuften komme til

Af Ejvind Jørgensen, formand for Udvalget for it i den offentlige sektor i Dansk IT

Lige før sommerferien kunne man i medierne læse, at Statsrevisorerne havde fået øje på transaktionsomkostninger, når det offentlige køber ind. Der blev nævnt, at for nogle udbud havde omkostninger udgjort mere end 50 pct. af indkøbets værdi. Nu har selv statsrevisorerne fået nok.Statsrevisorerne er Folketingets kontrolinstans med de statslige indkøb.

På digitaliseringsområdet har der længe været en erkendelse af, at omkostningerne ved indkøb kan være endog meget høje.

Hvad næsten værre er – den tid, der medgår ved at gennemføre et indkøb fra analyse, klarlæggelse af behov, udarbejdelse af kravspecifikation, udarbejdelse af udbudsmateriale, gennemførelse af udbud, udvikling/tilpasning og til implementering af løsning, er ligeledes meget lang. Ud over at det er et udækket behov, som enten fordyrer den offentlige sektor, eller det er borgere og virksomheder som ikke får den service de kunne have fået, så øges risikoen også for, at løsningen reelt er forældet inden den er implementeret.

“At gennemføre udbud er blevet metier. En metier for et særligt folkefærd af konsulenter og udbudsjurister. Udbud er ikke længere primært en ledelses- og forretningsmæssig beslutning. Det er en beslutning, som er blevet afsporet af en uforholdsmæssig mængde juridiske spidsfindigheder, tekniske detaljer og store regnearksmodeller til at dokumentere beslutningen.”

Og det er ikke ualmindeligt, at den tid som medgår med analyser, specifikationer og udbud er en del længere end den tid, som medgår med at skulle udvikle/tilpasse en løsning og implementere den.

Danmark er, som de fleste ved, det land i verden som ifølge FN klarer sig bedst, når det drejer sig om digitalisering i det offentlige. Min påstand er, at det er på trods af og ikke på grund af den udbudspraksis som anvendes. Hvordan er vi nået dertil med vores udbudspraksis?

En metier. At gennemføre udbud er blevet metier. En metier for et særligt folkefærd af konsulenter og udbudsjurister. Udbud er ikke længere primært en ledelses- og forretningsmæssig beslutning. Det er en beslutning, som er blevet afsporet af en uforholdsmæssig mængde juridiske spidsfindigheder, tekniske detaljer og store regnearksmodeller til at dokumentere beslutningen.

Den tidligere minister for Cabinet Office, Lord Francis Maude, med ansvar for den digitale reform i UK, udtalte for to år siden på en konference i DANSK IT: ”Watch out for the procurecrats. Business leader have to take charge”. Han fortalte samtidig, at han havde forbudt anvendelsen af udbudskonsulenter, som han sammenlignede med et præsteskab, som havde fået alt for megen magt. Måske fornuften har forladt dansk udbudspolitik.

900 siders lovgivning. Da Danmark for få år siden skulle indføre en ny udbudslov, blev der gået grundigt til værks. Det resulterede i en udbudslov på knap 900 sider. Man skulle jo nødigt overlade noget til tilfældighederne eller til ledelsesmæssig omtanke og dømmekraft.
Kombineret med et klagesystem, som gør det nemt og gratis at klage over en over en afgørelse, har det betydet en tiltagende risikoavershed, når der skal købes ind.

Dilemmaet er, at det rimer utroligt skidt på informationsteknologi og de disruptive kræfter der ligger heri.
Det har ikke skortet på velmenende initiativer, som statens it projektråd, kodeks for samspil mellem staten og dens leverandører, vejledning om indkøb af digitaliseringsydelser set i et strategisk perspektiv, bøger om ledelse i en digital tidsalder etc.

Vi har også et offentligt indkøbssystem i form af SKI, men det er blevet fordyret, rammeaftaler udløber uden de nye afløsere er klar, fordi det er blevet forsinket i halve og hele år med den konsekvens at indkøb går i stå, udbud må gå om etc. Et system, som heller ikke just fremmer, at små innovative virksomheder med nye typer løsninger kan komme til fadet.

Lad fornuften sejre. Tiden er kommet til at indføre fornuften i dansk udbudspraksis. Fordi når teknologien bliver bragt i spil på den rigtige måde, baner det vejen for såvel velfærd, vækst som velstand. Med den størrelse den offentlige sektor i Danmark har fået, er det samfundsøkonomisk nødvendigt at udnytte digitaliseringen til at skabe excellente services i øjenhøjde for borgere og virksomheder. At øge effektiviteten i den offentlige sektor og sikre den unikke position Danmark har på digitaliseringsområdet. Det skal veksles til at skabe eksporteventyr for danske virksomheder. Selv om udbudsloven for øjeblikket er til revision, gør jeg mig ikke store forhåbninger om et nybrud. Og et opgør med risikoaversion står heller ikke lige for døren. Sådan er systemet ikke skruet sammen. Der skal radikale midler til.

Selv om UK er på vej ud af EU, kunne vi passende skele lidt til den anden side af Nordsøen. Her har man for snart 10 år tilbage skabt en ”Government Cloud” som en slags dynamisk indkøbssystem, hvorefter offentlige organisationer kan indkøbe digitaliseringsydelse hurtigt og simpelt. En sidegevinst ved denne ”Government Cloud” har været, at der er blev skabt en meget stor underskov af små – og i dansk sammenhæng – mellemstore innovative virksomheder. Virksomheder som peger ind i fremtiden.

Man kunne også som DANSK IT foreslog for år tilbage på en høring på Christiansborg, nedlægge Klagenævnet for Udbud, og så enten overlade klager til civile søgsmål eller etablere en forvaltningsdomstol efter svensk forbillede.

Lad fornuften komme til.