Susan Münster: Nej tak til unødvendigt bureaukrati og lag-på-lag-regulering.

Forsyningskonferencen ’24, den 30. januar 2024 på Christiansborg kan du møde Susan Münster, direktør for Danske Vandværker med indlæg om ønsker til fremtidig sektorregulering

Susan Münster: Nej tak til unødvendigt bureaukrati og lag-på-lag-regulering. Et vandværk er en non profit-virksomhed og skal derfor ikke generere et overskud: Det er fastlagt med hvile-i-sig-selv-princippet i vandforsyningsloven, som er en både enkel og klog regulering af det naturlige monopol på drikkevandsområdet.

Danske Vandværker: Men selv om et vandværk kun tager penge for det, der bliver brugt, har vi de seneste 13 år haft en ekstra regulering af området, nemlig vandsektorloven. Vandsektorloven er en ekstra økonomisk regulering af større vandværker, der grundlæggende er baseret på manglende tillid til vandsektoren. I stedet bør der indføres en ny og mere gennemskuelig benchmark, så vandværksbestyrelser, forbrugere og driftsfolk får et simpelt redskab til at bedømme værkernes effektivitet. Revisionen af vandsektorloven er en oplagt mulighed for at hælde en ad åre opbygget mistillid ad brættet og genetablere respekten for generalforsamlingen. Det vil understøtte drikkevandselskabernes mulighed for at foretage bæredygtige investeringer og leve op til ambitionen om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030 til gavn for både økonomi, klima, miljø og forbrugere.

I regi af www.forsyning2100.nu  BYDER VI VELKOMMEN: BlueKolding, Kalundborg Forsyning, Vandcenter Syd, Herning Vand og Brønderslev Forsyning.

Del dette med dit netværk: