Snævert miljø-flertal
Et snævert flertal i Folketinget er enige om en ny aftale, som bl.a. tredobler reduktionen i den målrettede kvælstofregulering og yderligere supplerer med bl.a. midler til økologi og skovrejsning.
Bedre mulighed for omlægning til økologi, flere midler til privat skovrejsning og urørt skov og en øget indsats mod kvælstofudledning. Det er blot et udpluk af tiltagene i en ny aftale om kvælstofindsatsen for 2020, som regeringen nu lægger frem.
– Vi skal passe bedre på vores vandmiljø. Med aftalen her tager vi et vigtigt skridt i den retning. Kvælstofudledningen skal ned i Danmark, og den tidligere regering efterlod en regning til miljøet med landbrugspakken. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi allerede nu handler til fordel for vores grundvand og kyster sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Det er en ambitiøs aftale, der gør Danmark grønnere, siger miljøminister Lea Wermelin.
Læs artiklen her: https://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/politisk-enighed-om-at-tredoble-indsats-mod-kvaelstofudledningen-fra-landbruget/?utm_campaign=politisk-enighed-om-at-tredoble-indsats-mod-kvlstofudledningen-fra-landbruget&utm_medium=email&utm_source=fvm_nyhedsmail