På vej: Statslig IT-strategi
Et kasseeftersyn af det statslige IT-område viser blandt andet, at der årligt bruges ca. 7 mia. kr. på it i staten, og at flere kritiske IT-systemer ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt.
Regeringen har derfor igangsat et arbejde med at udarbejde en statslig IT-strategi, som skal indeholde en række konkrete tiltag, der forbedrer styringen af området. Det drejer sig blandt andet om: Bedre prioritering af IT-udgifter og it-aktiviteter, styrket opfølgning på samfundskritiske projekter, sikker drift af statens kritiske IT-systemer
Baggrunden er, at den øgede digitalisering betyder, at IT i dag kan anses som kritisk infrastruktur på linje med fx elektricitet og veje. Det stiller store krav til, hvordan it-systemerne bliver udviklet og vedligeholdt, og til styringen af de store og komplekse it-projekter.
En tværstatslig arbejdsgruppe med deltagelse af eksterne eksperter skal frem mod sommeren 2017 udarbejde et oplæg til strategien. Deltagerne i it-arbejdsgruppen er: Lars Frelle-Petersen (foto), Finansministeriet v. Digitaliseringsstyrelsen, Søren Hartmann Hede, Finansministeriet, Poul Taankvist, Finansministeriet v. Moderniseringsstyrelsen, Andreas Berggreen, Skatteministeriet, Andreas Langsted, Justitsministeriet, Betina Hagerup, Erhvervs- og Vækstministeriet v. Erhvervsstyrelsen, Kristian Møller, Energi- Forsynings- og Klimaministeriet v. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Thomas Fredenslund, Undervisningsministeriet v. Styrelsen for It og Læring, Torben Buse, Økonomi- og Indenrigsministeriet
Derudover deltager 3 eksterne eksperter: Lars Monrad Gylling, ekstern ekspert, Michael Moesgaard Andersen, ekstern ekspert, Torben Ruberg, ekstern ekspert.