Offentlig IT – Hard Talk

Lars Frelle til Kim Normann Andersen: »Du har ikke noget tøj på«

Bølgerne gik højt, da tre sværvægtere indenfor offentlig it mødtes til debat på ITU for at debattere problemerne indenfor offentlig it. Det fortæller Version 2.

Du har ikke noget tøj på. Der er intet af det, du siger, der bare er skyggen af rigtigt.Sådan indledte direktøren i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle, sit oplæg til debatarrangementet om problemer i offentlig it på ITU forleden. Svadaen var henvendt direkte til Kim Normann Andersen, professor på CBS, som forinden havde holdt sit oplæg om en privatisering af de store, offentlige it-projekter. – Der er intet af det, du siger, der er sandt, og du har hverken videnskabelig eller forskningsmæssig baggrund for dine påstande. Jeg er ked af at sige det, men der er intet af det, du siger, der er rigtigt, sagde Lars Frelle til Kim Normann. Dit bidrag til den her debat er mildest talt ikke særlig velanbragt.

Kim Normanns oplæg, som bragte digitaliseringsdirektøren op i det røde felt, hed “15 år på samme hest: Tid til at sadle om.” Her argumenterede Normann for, at det fremover bør være det private, som står med ansvaret for udviklingen af de store it-projekter. Blandt andet hævdede han, at et farvel til statsligt styrede udbud ikke vil gøre projekterne dyrere, da de tidligere fejltagelser har gjort den margen, man kan operere med, meget større. Da Kim Normann blev bedt om at dokumentere det, kunne han dog ikke komme med konkrete beviser – det er en sandsynliggørelse. – Jeg har ikke evidens for, at den nye model [privatisering af projekterne, red.] ville være mindre ressourcekrævende – jeg siger bare, at vi faktisk har et ret stort råderum i forhold til, hvad den eksisterende model koster.

Han argumenterede dog for, at lagde man prisen for de fejlslagne projekter sammen, ville man få en pris på omkring 200-400 milliarder, hvilket hans model »skulle være meget dyr for at overskride.

Læs videre her:  http://www.version2.dk/artikel/lars-frelle-kim-normann-andersen-du-har-ikke-noget-toej-paa-1076827

Del dette med dit netværk: