Nye i DIs forretningsudvalg
DI repræsenterer stadigt flere virksomheder inden for det digitale område og energisektoren. To brancher forankres nu endnu stærkere i DI, idet adm. direktør André Rogaczewski, Netcompany A/S, og adm. direktør Jesper Hjulmand, Seas-NVE Holding A/S, træder ind som nye medlemmer af DI’s forretningsudvalg. Det er de seneste års rekordstore tilgang af virksomheder, der får DI til at udvide sit forretningsudvalg permanent fra 12 op til 15 medlemmer.
På den måde forankres flere centrale sektorer DI’s valgte ledelse. – DI eksisterer for vores medlemmer, og derfor skal denne fantastisk positive udvikling med stor medlemstilgang også afspejles i vores ledelse, siger DI’s formand, Lars-Peter Søbye. Han glæder sig over, at DI får to så markante virksomhedsledere ind i forretningsudvalget.