Mere støtte til sol
Regeringen åbner for udbud til solenergi. Udbuddet for solceller under 1 MW skal give danskerne mere grøn strøm for pengene. Udbuddet afgøres senere på efteråret. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har netop igangsat et nyt udbud for grøn solenergi. Solcelleudviklere skal konkurrere om adgang til støttemidler for 107 mio. kr.
Det forventes, at udbuddet vil medføre udbygning med ca. 35 MW, hvilket svarer til 12.500 husstandes årlige strømforbrug. – Udviklingen for solceller er gået hurtig. Priserne er raslet ned, og jeg er meget spændt på at se resultatet af udbuddet. Vi har ved et tidligere udbud til solenergi set rekordlave priser. Målet er en fremtid, hvor sol og andre former for vedvarende energi kan opføres helt uden støtte. Det her udbud kan give os et fingerpeg om, hvor tæt vi er på målet, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Læs videre på Energistyrelsens hjemmeside http://www.ens.dk