Kritik af klima-proces
Skarp kritik af partnerskabsproces fra både Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening: Vi har nærmest ikke været med, lyder det.
Både Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening kalder rapport fra partnerskabet for energi og forsyning for et partsindlæg. Dansk Fjernvarme vil nu aflevere sine egne anbefalinger til politikerne. Det skriver GridTECH.
Direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen siger om rapporten, som han i stedet kalder for et partsindlæg fra elsektoren.- Det er ikke et samlet partnerskab, der står bag budskaberne i rapporten fra Partnerskabet for Energi og Forsyning. Vi har først set den færdige rapport. Når man giver partner-formandsskabet til Ørsted med elsektorens brancheorganisation som sekretarat, så er det klart, at der kommer en anbefaling om mere havvind, en kraftig udbygning af elnettet og masser af power-to-x, siger han.
Han tilføjer, at Dansk Fjernvarme nu vil aflevere sine egne anbefalinger til politikerne om, hvordan varmesektoren bør udvikle sig, og hvordan boligopvarmning skal finde sted i fremtiden.
Dansk Affaldsforening tilføjer, at der ikke har været en åben diskussion af køreplaner og prioriteringer i planen, før den blev offentliggjort. Begge fastslår at anbefalingerne derfor ikke er fra den samlede forsyningssektor.