Frygter privatisering

– Som minister er jeg forbrugernes talsmand. Og når analyser peger på, et stort effektiviseringspotentiale, så er det min opgave at se på, hvordan det kan komme forbrugerne til gode! Det siger Lars Chr. Lilleholt (foto) til Jyllands-Posten.

Det synspunkt er de ikke så glade for i Brancheforeningerne for fjernvarmeværker og vandværker. Her kritiserer man i stedet regeringen for at ville gøre både drikkevandsforsyningen og fjernvarmeværker til mulige spekulationsobjekter for investorer. Frygten for at få effektiviseringer på dagsordenen og dermed risikkoen for at fået ideologisk opgør med forsyningssektorens ”hvile i sig selv”-princip, er til at få øje på.

– Det utrygge ved hele manøvren er, at det ikke er et åbent spil, men foregår under radaren, hvor vi ikke engang kan få lov til at se McKinseys rapport i sin helhed. Vi foretrækker en åben debat om, hvorvidt det er forbrugerne og samfundet, der skal drive disse selskaber, eller om man vil give det hele frit og lade markedet råde, siger Kim Mortensen, der er adm. direktør i Dansk Fjernvarme. Han suppleres af Danske Vandværkers adm. direktør, Allan Weirup, der mener, at regeringens plan om en ny forsyningsstrategi samtidig er et forsøg på at skaffe flere penge til den økonomiske plan frem mod 2025, der skal vedtages til efteråret.

Del dette med dit netværk: