FÆRØSK BIOGAS FORANDRER

Det handler om årligt, at  omdanne op mod 100.000 ton bioaffald til varme og energi – en proces, der vil bringe Færøerne tættere på sit mål mod 100 procent elektricitet fra vedvarende energikilder i 2030 – og samtidig spare 11.000 ton CO2 årligt!

Det er det nyligt åbnede biogasanlæg, FÖRKA, der vil gøre Færøerne til klimaduks ved at lakseproducenten Bakkafrost sættes i stand til at udnytte organisk affald fra deres egen lakseproduktion samt fra landbrugssektoren til at generere klimavenlig varme og energi.

På Færøerne stammer halvdelen af elektriciteten fra fossile brændstoffer, og ligesom resten i af verden er Færøerne også præget af et ønske om en grøn omstilling både inden for affaldshåndtering, energi- og fødevareproduktion. Det nye biogasanlæg bidrager til en grøn omstilling både inden for landbrug og produktion af laks, el og varme. Det sker ved at omdanne affald til genanvendelig energi og recirkulere næringsstofferne tilbage til landbrugsjorden. Det giver synergier, som blandt andet har resulteret i, at Bakkafrost vandt Business Initiative-prisen i 2019 for projektet. Bakkafrost forventer at levere klimavenlig el til ca. 1.900 færøske husstande og varme til yderligere 400.

NIRAS i samarbejde med SMJ Rådgivende Ingeniører, har været rådgiver på projektet.Læs videre her: https://www.niras.dk/projekter/bakkafrost-biogas/?utm_source=ActiveCampaign&utm_medium=email&utm_content=Undg%C3%A5+energimord%3A+Byg+smart+fra+start+%7C+Bygherrer+s%C3%A6tter+str%C3%B8m+til+kvalitetstjek+i+byggeriet&utm_campaign=Generelt+NIRAS+nyhedsbrev+april+2021

Del dette med dit netværk: