DI: Øg energieffektiviteten i vandsektoren

Af Karin Klitgaard, Underdirektør, Dansk Industri

Hvis vi tager første skridt nu og laver en fælles strategi for en energi- og klimaneutral sektor i 2030, vil vi vise resten af verden, at en energi- og klimaneutral vandsektor ikke er et fatamorgana, men en reel mulighed.

Det bør være en dansk mærkesag at øge energieffektiviteten i vandsektoren.

Dansk Industri har netop offentliggjort en 2030-plan. Her giver vi vores bud på, hvordan vi når det politiske mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, samtidig med at vi skaber vækst og arbejdspladser.

Et konkret forslag i planen er, at den danske vand- og spildevandssektor skal være energi- og klimaneutral i 2030.

Det er et ambitiøst mål, men forsyningerne, de vandteknologiske virksomheder og rådgiverne er i fuld gang med at udvikle løsningerne, og vi tror på, at målet kan nås, hvis vi sammen gør os umage og rækker ud efter det.

Det kræver, at vi prioriterer midler til forskning og innovation, og at vi skaber rammer, så forsyningerne kan foretage effektive, langsigtede investeringer, som totaløkonomisk er de bedste.

Læs videre her: https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/di-energineutral-vandsektor-kraever-investeringer#.XYhUZiCxUyE.linkedin

 

Del dette med dit netværk: