80 MILLIONER MANGROVETRÆER BESKYTTER SENEGALS KYSTER
Er du ”en hund efter gode nyheder” …. ikke mindst i en trist Corona-tid, så læs med på Verdens Bedste Nyheder.
Her fortælles bl.a.: – Det er meget vigtig at få genoprettet det økosystem, som mangrovetræerne er en del af. Sådan siger Lars Holger Schmidt, der er seniorrådgiver ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og har arbejdet med skovbrugsudviklingsprojekter i Asien og Afrika i 10 år.
Læs artiklen her:
De seneste 11 år har Senegal kæmpet et brag af en kamp for at plante mangrovetræer langs landets kyster og floder, som skal beskytte landets kyster mod trusler fra klimaforandringer. I det vestafrikanske land, der har 500 km. atlanterhavskystlinje, spiller mangrovetræerne en afgørende rolle for både mennesker og natur. Mangroven er en unik træsort, der er en del af et vigtigt økosystem. De lokale er afhængige af de fisk og krebsdyr, der lever og yngler blandt mangrovens rødder. Mangroven filtrerer salt fra havvandet, som giver landmænd mulighed for at dyrke jorden langs kysten, og den beskytter afgrøder og landsbyer mod oversvømmelser.