300.000 ladestandere i støbeskeen
Nytænkende og økonomisk attraktive ladeløsninger for både privat- og erhvervskunder bliver et fælles omdrejningspunkt, lyder udsagn fra Norlys og EVBox – der indgår strategisk partnerskab. .
Danmarks høje ambitioner på området for el- og hybridbiler stiller store krav til opbygning af ladeinfrastrukturen i landet. Norlys og EVBox vil i fællesskab opsætte 300.000 ladestandere frem mod 2030 og dermed bidrage betydeligt til den ladeinfrastuktur, der er en af forudsætningerne for et elektrificeret Danmark.
– Som andelsselskab er det naturligt for os at tænke i denne nye vigtige infrastruktur, samt hvordan vi igennem partnerskaber kan være med til at sikre et grønnere Danmark. Men vi ser også ind i et intenst teknologikapløb, hvor dem med de stærkeste løsninger er dem, der sætter landkortet af ladestandere. Derfor er det jo helt afgørende for os som selskab at vælge vores samarbejdspartner med omhu. EVBox er en stærk aktør, der tænker grønt som os, og som forstår kernen i den grønne omstilling. Samtidig er de førende indenfor tekniske ladeløsninger og tilhørende it-platforme og ved, at man skal investere massivt for at få succes, siger Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi.
I fremtiden vil der således stå Norlys på rigtig mange af ladestanderne i danskernes indkørsler og i det offentlige rum. Helt i tråd med Norlys’ strategiske sigte, skal denne fremtidsvision realiseres igennem partnerskabet med EVBox, der også ser Norlys som en stærk samarbejdspartner: – Norlys har som Danmarks største energi- og telekoncern en stor rækkevidde og kræfterne til for alvor at skabe infrastruktur og bidrage betragteligt til den grønne omstilling. Vi er stolte over at kunne være med på den rejse. Vi har mange års erfaring og et veludviklet produkt på både teknologi og software. Der er ingen tvivl om, vi sammen kan skabe gode ting til gavn for de danske kunder, siger Bram Poeth, der er Kommerciel Direktør i EVBox.
Netop strategiske partnerskaber og nye teknologier er opskriften på at finde de løsninger, der skal sikre den grønne omstilling. Derfor er valget af samarbejdspartner også resultatet af en grundig forudgående analyse