OP-Topmøde, 27. april i Børssalen
Grøn omstilling handler også om offentlige indkøb og udbud. Men hvordan sætter vi realistiske ambitioner, og hvor vil vi gerne hen?
På årets OP-topmøde kan du møde Linea Søgaard-Lidell (Venstre, Danmarks Liberale Parti), europaparlamentariker og medlem af Renew Europe. Linea Søgaard-Lidell vil give sit bud på, hvordan vi kan tænke klima og grønne løsninger ind i indkøb. Hvad bliver der arbejdet for på den grønne dagsorden i EU, og hvordan kan EU være med til at sætte retning på den grønne omstilling?
Alt dette og meget mere på årets OP-Topmøde, der løber af stablen d. 27. april i Børssalen i Dansk Erhverv.
OP-Topmødet arrangeres af Dansk Erhverv i samarbejde med KL, Forum for Bæredygtige Indkøb, IKA – foreningen af offentlige indkøbere, Miljømærkning Danmark og Danske Regioner.