Vejkort til Datadreven Ledelse i Det Offentlige

Af Jesper Bo Seidler, Senior Manager, Product Management & Sales, EG Digital Welfare
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg på UdbudsMedia.dk skal overholde de presseetiske regler

I de seneste år har der været fokus på fordele og ulemper ved datadreven ledelse, og ikke mindst hvordan implementering af datadreven ledelse kan gennemføres og implementeres teknisk som organisatorisk. I denne artikel vil jeg fokusere på

• gevinsten af data dreven ledelse og ikke mindst hvilken betydning det kan få for
• kvalitetsforbedring og tillige sikre mulighed for forbedringsinitiativer indenfor velfærdsområdet

Det har været en stor inspiration at læse artiklen publiceret i Ing/Radar, 3. juli 2023 “Datadreven offentlig forvaltning kræver store organisatoriske forandringer”, af lektor Louise Harder Fischer og lektor Irina Papazu fra Center for Digital Velfærd på IT-Universitet. Jeg er meget enig i de synspunkter de to forfattere giver udtryk for, og ikke mindst hvordan datadreven ledelse kan skabe bro mellem de specialiserede siloer, der er i en kommunal forvaltning.

På velfærdsområdet ser vi, at flere sektorspecifikke lovgivninger suppleres med overordnet lovgivning, der skal sikre indsats på tværs af de respektive siloer og fagligheder. Indenfor velfærdsområdet er der allerede erfaringer med at sikre en koordineret unge indsats ligesom det snart forventes beslutning om en helhedsorienteret indsats for voksenområdet.

For at de mere koordinerende indsatser mellem forskellige sektorlovgivninger skal lykkedes, så skal den politiske som den administrative ledelse have data på tværs af forvaltningsområderne. Sagsbehandlerne og de udførende ressourcer har behov for at kunne følge borgeren og guide dem igennem deres forløb, der koordineres og gennemføres i de respektive forvaltningssiloer. Det er fortsat nødvendigt at have siloerne i den offentlige forvaltning, for at sikre den faglige udvikling og indsats.

Jeg er helt enig i Louise Harders og Irina Papazu pointer om at mange kommuner kæmper med at få værdi ud af den data, de har adgang til. Desuden er det også et faktum at de data, som skabes på velfærdsområdet generelt, er data som indtastes til at sikre dokumentation af ressourceforbrug, indsats, effekt og ikke mindst hvad der er observeret og sket.

STIGENDE OPMÆRKSOMHED. I min dialog med offentlige ledere om velfærdsområdets udvikling, kan jeg mærke en stigende opmærksomhed på at være mere datadreven indsatsen overfor borgeren og den fremadrettet effekt og de økonomiske konsekvenser ved de respektive velfærdsydelser.

Lektor Louise Harder Fischer og Lektor Irina Papazu fra Center for Digital Velfærd på IT-Universitet, påpeger korrekt at anvendelse af data skaber behov for organisatorisk forandring og et mere tværgående ledelsesrum. Det er samtidig vigtigt, at ledelsen på alle niveauer har et klart billede af sine værditilbud til borgerne. Samtidig skal ledelsen have en klar vision for udviklingen af ens forvaltningsområder og hvad det betyder for borgerne og egen organisation. Det betyder, som også angivet i artiklen, at denne type datadreven organisering medfører behov for ændringer i både adfærd, tankegang, kultur og systemer.

Mit fokus er, at sikre overblik af indikativ, kvalitativt og kvantitativt data således, at det er muligt at handle på de ændringer, der opstår i forhold til tilbudte velfærdsydelser. I mit virke så har jeg haft fokus på at etablere dataplatforme til indsamling af data fra fagsystemer og økonomisystemer. Det skal suppleres med data fra de services, der er i den integreret velfærds og sundhedsindsats vha. apps og andet digitalt velfærdsmedicin som borgerne anvender i deres hverdag for at monitorere og skabe overblik af deres situation og hverdag.

KRÆVER ORGANISATORISKE FORANDRINGER. Når det er lykkedes at få arbejdet med data – der kan sikre overblik og ikke mindst giver mulighed for styring, så har jeg observeret, at det reelle arbejde begynder på det organisatoriske område. Transformation til datadreven ledelse i det offentlige og specielt velfærdsområdet kan ikke ske succesfuldt uden, at der afsat tid og ressourcer til at skabe forståelse og værdi for organisationen og borgerne ved at arbejde på baggrund af kvalitativ og/eller kvantitative data.

I dag arbejdes der oftest med fragmenterede datakilder og beslutningsprocesser baseret på intuition eller politiske hensyn. Ved at skifte til en datadreven tilgang kan offentlige organisationer drage fordel af dataanalyse og datadrevne beslutninger, der fører til mere effektivitet, bedre service til borgerne og mere informerede politiske beslutninger.

Så jeg er enig i artiklen af lektor Louise Harder Fischer og lektor Irina Papazu, at datadreven offentlig forvaltning, kræver store organisatoriske forandringer.

Her er nogle af de organisatoriske forandringer, jeg oftest har erfaret som nødvendige for at implementere en datadreven tilgang til offentlig forvaltning:

1. Datadeling og integration: Data er ofte i offentlige organisationer opdelt i siloer, hvilket gør det vanskeligt at få et helhedsbillede af den samlede situation. Integration af datakilder og fremme af datadeling på tværs af forskellige afdelinger og myndigheder er vigtig for at få mest muligt ud af dataressourcerne.
2. Invester i teknologi: Datadreven forvaltning kræver passende teknologiske løsninger til dataopsamling, -lagring, -analyse og -visualisering.
3. Politik og regler: Der skal udvikles klare politikker og regler for, hvordan data indsamles, bruges og deles. Samtidig skal der være opmærksomhed på databeskyttelse og sikkerhed for at undgå misbrug af data.
4. Ledelsesengagement: Ledelsens opbakning og engagement er afgørende for en vellykket overgang til datadreven forvaltning. Ledelsen skal skabe en vision for datadreven beslutningstagning og investere de nødvendige ressourcer.
5. Måling af resultater: Forandringerne skal evalueres og måles for at vurdere effektiviteten af den data-drevne tilgang. Dette indebærer at identificere nøglepræstationsindikatorer (KPI’er) og regelmæssigt overvåge fremskridt.
6. Datakultur og kompetencer: Der skal være en kultur i organisationen, hvor data og analytiske færdigheder fremmes og opmuntres. Det kræver uddannelse og træning af medarbejdere for at opbygge datadygtighed og datavidenskabelige kompetencer.

Når data dreven offentlig forvaltning implementeres succesfuldt og med respekt for borgernes privatliv og rettigheder, har det gerne en række fordele og positive virkninger, for blandt andet de svageste i vores samfund.

Det sker blandt andet ved at basere beslutninger på omfattende og nøjagtige data, så bliver beslutningstagere bedre informeret. Dette kan føre til mere velbegrundede og evidensbaserede beslutninger, der adresserer samfundets behov og udfordringer mere præcist.

Effektive indsatser skabes på baggrund af viden på tværs af siloerne, sikrer at den offentlige forvaltning identificerer områder, hvor der er behov for forbedringer eller effektiviseringer. Dette kan føre til bedre tjenesteydelser, øget produktivitet og bedre ressourceallokering.

Datadreven forvaltning kan bidrage til at gøre den offentlige sektor mere gennemsigtig. Når beslutninger og handlinger er baseret på data, bliver det lettere at redegøre for de anvendte metoder og resultater. Dette kan styrke tilliden mellem borgere og myndigheder og føre til mere ansvarlig borgerservice.

Ved at analysere data kan kommunerne identificere de mest sårbare og udsatte borgere og målrette ressourcerne mod at imødekomme deres behov. Dette kan bidrage til en mere retfærdig fordeling af tjenester og støtte til de borgere, der har mest brug for det og give rum til at fokusere på de svageste borgere.

Det er dog vigtigt at understrege, at datadreven offentlig forvaltning også stiller krav til etiske overvejelser, databeskyttelse og privatlivets fred. For at sikre en vellykket og ansvarlig implementering af datadreven forvaltning er det afgørende at respektere borgernes rettigheder og sørge for, at data behandles sikkert og lovligt. Samtidig skal der tages højde for potentielle bias i data og analyser for at undgå utilsigtede negative virkninger på visse grupper af borgere. Ved at adressere disse udfordringer kan datadreven offentlig forvaltning være et kraftfuldt værktøj til at forbedre samfundet og styrke borgerservicen for de svageste borgere.