Løsninger til fremtidens arbejdsliv skabes ikke i Sort/Hvid

Blogindlæg af Christian Terkelsen, Craftsmanship – Craftsmanship.nu

Smarte overskrifter og tilfældige data. Jeg kan nogle gange tage mig til hovedet, når det flyver rundt med smarte overskrifter og tilfældige data, når forskellige aktører ønsker at beskrive, hvordan danskerne går på arbejde, og hvordan livet i organisationer er.

På en god dag vil jeg kalde budbringerne sjuskede – herunder medierne. På en dårlig dag vil jeg kalde det vildledende, og hvor modtagerne af overskrifterne står et dårligere sted ift. at forstå komplicerede temaer som arbejdsmiljø, ledelse, arbejdsliv og organisationers liv.

Det, synes jeg på godt jysk, er lidt træls – for det betyder, at vi ofte starter dialogen om fremtidens arbejdsliv ud fra laveste fællesnævner, og hvor nuancerne er skåret op i farverne sort og hvid. Lad mig pege på et par eksempler;

Dansk Erhverv lavede i august et spørgeskema, hvor de spurgte ca. 1000 danskere, om de har taget en sygedag, selvom de var raske. Det var der så 1 ud af 10, der havde, hvilket resulterede i overskrifter om danskere, der er verdensmestre i pjæk og hvor det insinueres, at danskerne tager penge af virksomhedernes kasser. Faktisk hele 720 mio. kr. om året havde man regnet sig frem til.

”De organisationer, som formår at skræddersy forskelligartede ansættelsesforhold, der sætter det hele menneske i centrum, kommer til at gå en lys fremtid i møde. Vi skal bare huske på, at de løsninger sjældent kommer i farverne sort/hvid”

I september kom så modsvaret, da Ingeniørens Fagforening IDA havde lavet en tilsvarende øvelse og spurgt ca. 1000 danskere, om de har arbejdet hjemmefra, selv om de var syge. Det var der så 4 ud af 10, der havde, hvilket første til beskrivelser om, at det grænseløse arbejde er hoppet ind under dynen, og fagforeningscitater som ”er man syg, så er man syg. At arbejdsgiverne insinuerer andet skal stoppe. Medarbejderne skal ikke presses til at arbejde, selvom de er syge.

Arbejdsmoral og ”det-at-pege-fingre”. Og sidst men ikke mindst, så vi de sidste par måneder fået historierne om danskernes arbejdsmoral, hvor prominente politikere og vismænd, med Mette Frederiksen i spidsen, peger fingre af danskere, der ønsker at arbejde mindre, så de kan prioritere noget så ”mærkeligt” som familien, venner og sociale fællesskaber. Faktisk får man næsten det indtryk fra mediedækningen, at danskerne allerede er gået så meget ned i tid, at det truer fællesskabet og velfærdsstaten.

Men hvorfor var der ingen, der var nysgerrige på, hvorfor 1 ud af 10 danskere har behov for at melde sig syge, selvom de var raske? Og hvorfor var der ingen overskrifter, der brugte data positivt, så man kunne hylde, at 90% af alle danskere altid går på arbejde, når de er raske?

Løser arbejdsopgaver, også når de er syge. Hvorfor var der ingen, der var nysgerrige på, hvorfor 4 ud af 10 medarbejdere svarer, at de løser arbejdsopgaver, også når de er syge? Er det virkelig kun arbejdsgivernes skyld, eller kan det også handle om, at man på to Panodiler godt lige kan svare på et par vigtige mails eller få lavet den sidste del af en præsentation til det møde, som ens kollegaer tager i morgen, mens man selv bliver under dynen?

Og hvorfor er der ”næsten” ingen, der udfordrer politikerne omkring danskernes arbejdsmoral, når nu vi har fået data fra Rockwool Fonden, der viser, at den gennemsnitlige arbejdstid pr. lønmodtager IKKE er signifikant faldet de sidste 20 år, når man renser datakilderne for overgangen fra arbejdstidsregnskabet til nationalregnskabet og korrigere for et ekstremt usikkert tal omkring selvstændiges arbejdstid?

Mennesker skal ikke pjække fra arbejde. Mennesker skal ikke arbejde, hvis de er syge. Mennesker skal helst arbejde og bidrage til de fællesskaber, man er en del af.

Jeg tror ikke, mange er uenige i de budskaber, men mit spørgsmål er nu, om vi så står et bedre sted til at skabe fremtidens arbejdsmarked med de førnævnte overskrifter, udtalelser og data? Det synes jeg faktisk ikke, tværtimod.

Dét, som er vigtigt at forstå, hvis man arbejder med mennesker, organisationer, ledelse og arbejdsmiljø, er, at vi er trådt ind i en tid, hvor mennesket tager magten tilbage over sit eget (arbejds-) liv. Og det er faktisk en god ting. Overalt i Danmark sidder mennesker (både medarbejdere OG ledere) og opvejer sammen med deres familier, hvad de gerne vil bruge deres mest kostbare ressource på; nemlig deres tid.

Det hele mennesket i centrum får en lys fremtid. De fleste vil faktisk gerne på arbejde. Faktisk har vi aldrig haft så mange danskere, som bidrager til det danske arbejdsmarked som i dag. MEN. For der er et men. Vi ønsker at gå på arbejde som hele mennesker, og vi ønsker at bruge vores tid meningsfuldt.

De organisationer, som formår at skræddersy forskelligartede ansættelsesforhold, der sætter det hele menneske i centrum, kommer til at gå en lys fremtid i møde. Vi skal bare huske på, at de løsninger sjældent kommer i farverne sort/hvid.

”Hvorfor er der ”næsten” ingen, der udfordrer politikerne omkring danskernes arbejdsmoral, når nu vi har fået data fra Rockwool Fonden, der viser, at den gennemsnitlige arbejdstid pr. lønmodtager IKKE er signifikant faldet de sidste 20 år”