Handlerummet er stort. Hvad venter vi på?

BLOGINDLÆG AF Martin Fabiansen

Grundlaget er på plads, men de politiske visioner mangler at blive omsat til ambitiøse og konkrete mål for at nå den tidligere regerings målsætning om 100 % miljømærket indkøb i 2030 og dermed intention om langsigtet grøn udvikling.

Nu er det fire år siden, at strategien: ”Grønne indkøb for en grøn fremtid” lagde sporene til et arbejde med at sikre en markant reduktion af indkøbets klimaaftryk i 2030 bl.a. gennem miljømærket indkøb. På kort sigt skulle der skabes grøn handling ”nu og her” ved at gøre det obligatorisk at vælge et miljømærket produkt, når der købes ind i staten, hvis der er tilstrækkelig konkurrence og ingen betydelig prisforskel. Til at begynde med gjaldt det rengøringsmidler, papir, tryksager og sæbe- og hygiejneprodukter, og denne liste over produktgrupper skulle så opdateres og udbygges løbende.

Grundlaget er sådan set på plads: der er en god markedssituation med tilstrækkelig konkurrence og ingen betydelig prisforskel for rigtig mange miljømærkede produkter. Alligevel venter vi stadig på, at de politiske visioner bliver omsat til konkret politisk prioritering, som kan sikre, at klima- og miljøhensyn bliver en del af alle offentlige indkøb og udbud både på den korte og den lange bane.

Arbejdet er i gang, men det kan gå hurtigere

Heldigvis har mange ministerier og styrelser af sig selv grebet bolden og er i fuld gang med at omsætte visionerne til konkrete miljømærkede indkøb. Eksempelvis har Bygningsstyrelsen i tre bølger gennemført statslige udbud af facility management, hvilket har medført, at store dele af statens bygninger bliver rengjort med svanemærket rengøringsservice. Desuden er kantinerne i bølge to svanemærkede.

Samtidig fortjener kommunerne en stor ros for, at rigtig mange prioriterer miljømærkerne. Det gælder ikke mindst de 24 kommuner, der er med i POGI (Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb), som bruger både Svanemærket og EU Ecolabel til at sætte indkøbsmål, som medlemmerne skal opfylde.

Jeg har også med glæde læst den nye fælleskommunale indkøbsstrategi ”Sammen om indkøb og forbrug”, der har som et af sine pejlemærker at nedbringe miljø- og klimabelastningen ikke bare fra indkøb, men også fra forbrug. Det er glædelig læsning, men jeg kunne også godt have ønsket mig et større fokus i strategien på at nå målsætningen om offentlige miljømærkede indkøb.

Vi skal have flere svanemærkede skoler og daginstitutioner

Et oplagt indsatsområde for alle kommuner er daginstitutioner og skoler. En svanemærket daginstitution eller skole er både et godt valg for miljø og klima og for de børn og ansatte, der skal opholde sig i bygningen. I takt med kommunernes øgede fokus på grønne indkøb samt mere bæredygtige byggerier ville det være et helt naturligt valg for kommunerne – især da byggeri er en af de helt store klimasyndere og ifølge de nyeste tal fra Energistyrelsen faktisk udgør 25 % af de samlede CO2-udledninger på tværs af det offentlige indkøb.

Det er nu, der skal sættes ind

Og det er nu, der skal sættes ind for at nå målet om 100 pct. miljømærket indkøb og dermed intention om langsigtet grøn udvikling.

Ikke mindst fordi aftaler, som indgås i dag, typisk løber i fire år, hvilket betyder, at de først skal genudbydes i 2028 – dvs. meget tæt på 2030.

Desuden ved vi af erfaring, at nogle brancher først kommer rigtigt i gang, når de mødes af konkrete krav. Der er derfor behov for både at varsle i god tid og gradvist skrue op for kravene, hvis de skal nå at omstille sig inden 2030.

Der er altså alt mulig god grund til at komme videre med det samme og få omsat visioner til fokus og prioritering – herunder konkrete mål og delmål. Hvad venter vi på?