Ligesom de 10 små cyklister …

 

Den nye tankstation ligger i Aalborg på Troensevej 18 sydøst for Aalborg by, og kan benyttes af alle gasbiler døgnet rundt alle årets dage. Med den nye station i Aalborg kommer Danmark nu op på i alt 10 gastankstationer med offentlig adgang. De øvrige ni stationer er placeret i henholdsvis København, Odense, Holstebro, Skive, Fredericia, Gladsaxe, Frederikssund, Tarm og Frederikshavn.

Det er HMN Gashandel A/S, der står for den nye tankstation i Aalborg. Selskabet driver i forvejen seks andre tankstationer. HMN Gashandel A/S er et datterselskab i HMN Naturgas-koncernen, som er Danmarks største gasselskab og ejes i fællesskab af 57 kommuner. – Energiselskaberne kan jo i princippet etablere gastankstationer næsten overalt i Danmark, da vi har et yderst veludbygget naturgasnet. Vi skal have skabt et netværk af stationer på strategisk vigtige steder i landet, og med nu 10 tankstationer er vi så småt på vej, siger administrerende direktør Susanne Juhl fra HMN Naturgas I/S.

Del dette med dit netværk: