SKI: Billigere EU-roaming

30. april 2016 bliver det billigere for dig at ringe, sende sms’er og bruge data i og mellem EU-lande, hvis du har abonnement via vores frivillige aftale 02.08 Tele og data eller den forpligtende aftale 50.48 Tele og data. Det fortæller SKI i nyhedsbrev.

Den 30. april 2016 sænkes loftet på roamingpriser i EU. Prisloftet er en del af enhttp://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:32012R0531, der gradvist nedregulerer priserne på roaming inden for EU. Forordningen har hidtil kun reguleret roamingpakker til forbrugere. Den 25. november 2015 blev dette lavet om, så også roamingpakker indgået ved udbud omfattes af forordningen. Forordningen medfører et generelt prisloft på mobiltelefoni og datatrafik inden for EU samt Norge, Island og Lichtenstein.

Prisloftet betyder, at udlandstelefoni generelt bliver billigere for SKI’s kunder med telefonabonnementer via https://www.ski.dk/aftaler/02080014-Tele-og-Data/Sider/default.aspx eller https://www.ski.dk/aftaler/50480014-Tele-og-Data/Sider/default.aspx. Priser, der allerede ligger under det generelle prisloft, vil forblive uændrede.

Udlandstelefoni bliver generelt billigere på telefonabonnementer via SKI’s teleaftaler. Nogle af vores kunder har fortsat leveringsaftaler på SKI’s frivillige aftale 02.08 Tele og data fra 2011. Leveringsaftaler på denne aftale vil også være omfattet af prisloftet pr. 30. april 2016. 

EU har i flere år arbejdet mod en gradvis afskaffelse af roamingtakster inden for EU, en målsætning kendt som ”Roam Like at Home”. Det nye prisloft er en del af overgangen mod ”Roam Like at Home”, men det forventes først, at de højere roamingpriser afskaffes helt i juni 2017.

Se de nye priser her https://www.ski.dk/aftaler/02080014-Tele-og-Data/Sider/default.aspx og https://www.ski.dk/aftaler/50480014-Tele-og-Data/Sider/default.aspx i aftaledokumenterne på aftalesiderne ski.dk, når prisloftet indføres den 30.april 2016.

 

Del dette med dit netværk: