Energirapport blev til energioptimering
Den fynske møbelproducent Montana sparer nu 30 procent på energiforbruget med energioptimering
En rapport om energiforbruget hos Montana Furniture blev startskuddet til investeringer i energioptimering. Med ABB energimåling og -styring er forbruget indtil videre reduceret med 30 procent – og det fortsætter nedad. – Det har overrasket os, hvor meget vi har været i stand til at spare. Indtil videre har vi på mindre end tre år reduceret vores elforbrug med 30 procent bare ved at plukke de lavthængende frugter, primært fra vores standby forbrug. Og med planlagte tiltag vil vi spare yderligere. Det fortæller Dann Andersen, der er PTA- og projektchef hos Montana Furniture i Haarby på Fyn.
– Vi har udskiftet 800 armaturer med LED. Det var investeringen værd! Kompressorer er også storforbrugere af el. Så nu har vi anskaffet nye og langt mere energieffektive kompressorer, som samtidig er forsynet med genvinding af overskudsvarmen. Det er både godt for økonomien og CO2-regnskabet, forklarer Dann Andersen, der på de daglige planlægningsmøder præsentere sine kolleger for “dagens tal.”
Læs hele historien her: Montana sparer 30 procent på energiforbruget med ABB energioptimering