Renseanlæg øger biogasproduktion

Nyt THP-anlæg, opført af det norske firma CAMBI, øger renseanlæggets rensekapacitet og produktionen af biogas uden at etablere flere konventionelle rådnetanke.

Sådan lyder opskriften for et helt nyt anlæg på Renseanlæg Damhusåen ved Valbyparken i København, der skal levere grønt biogas til nettet. Det nye anlæg anvender et såkaldt THP-anlæg – Thermisk Hydrolyse, der normalt blot anvendes til at sterilisere slam, før det spredes ud på marker. Men som noget nyt vil Biofos, der står bag anlægget, anvende THP-teknologien til at fremstille biogas.

POSITIVE EFFEKTER. – Det har en række positive effekter både i forhold til at producere mere grøn biogas til bygasnettet, men THP-anlægget vil også bidrage til øget anlægskapacitet og mindre restslam, som skal køres på lastbil gennem byen til forbrænding. Samtidig forventer vi også at spare energi til at opvarme rådnetankene, da slammet allerede vil være varmet op, når det kommer fra THP-anlægget, fortæller John Buur Christensen, adm. direktør for BIOFOS

I dag producerer Renseanlæg Damhusåen ca. 2,8 mio. Nm3 og BIOFOS forventer at kunne øge produktionen med 25 – 35 %. Det betyder, at de kan sælge mere biogas til HOFOR, som bruger biogassen i deres bygas. I dag udgør biogas fra BIOFOS 60 % bygassen og den andel forventes at øges over de kommende år. .

Kilde: Biofos

Del dette med dit netværk: