“Op på ryggen af den offentlige tiger”
EN NY TENDENS? Er pendulet atter i sving
Nærmer vi os en tid, hvor pendulet – offentlig-privat, monopol-konkurrence atter sættes i bevægelse? Og hvor fordomme og opfattelser står til revision? Peger pilen atter på meget mere fordomsfri og resultatsøgende udvikling?
Jeg var forleden på Børsen i DE-sammenhængen “Velfærdens Årsdag” – og hørte igen, igen og igen på den samme OPP diskussion …. og dog, uanset rigtig mange fastlåste og fordomsfulde udsagn, var der lige midt i det hele alligevel en “udviklings-spire” – en ny vinkel blev sat i spil af OK-Fonden, og det om løsning af landets sundheds- og velfærdsopgaver: Øget klarhed i tonen om meget mere og gensidig videndeling, åbne data, decentral ansvarstagen for opgaveløsninger – øget frihed, øget selvstyre på decentralt plan, fælles driftsselskaber, fælles udviklingsselskaber … “Op på ryggen af tigeren”, lød opfordringen fra DEs nye direktør Brian Mikkelsen.
Lad os helt bredt få meget mere af samme slags i en åben samarbejdsorienteret atmosfære mellem private og offentlige aktører. Læs iøvrigt også KMD-chefens udmelding om mere samarbejde, åbne data og om at bringe de bedste kompetencer i spil for løsninger til borgerne! Reelt en forandring i klasse med “Berlinmurens fald” på dette fagområde. Nye toner, som vi nok skal forstå at følge op på…
Rigtig god læselyst
Dbh, Gert Kyster
Redaktør, UdbudsMedia.dk