Ny udbudspolitik?
Jamen, har de da fået hedeslag på Christiansborg?
Man skulle tro det! Helt seriøst mener et bredt flertal i Folketinget, at man via et vekslende flertal kan/skal gribe ind over for et professionelt arbejde med udbud, der administreres af SKI på vegne af og efter opgave fra danske kommuner – og det i henhold til en spritny lovgivning på området – og hvor blækket næsten ikke er tørt endnu.
Bevares, det ER et gigantudbud i den absolut tunge milliardklasse – og det er MEGET uheldigt, at det pt. er skrevet, så kun 3 virksomheder kan kvalificere sig.
Mon ikke alle parter skulle tænke sig om endnu og ”en ekstra” gang – inden det bliver helt umuligt at købe effektivt ind i den offentlige sektor? Skiftende politiske flertal er næppe en farbar vej!
Rigtig god læselyst
Redaktionen, UdbudsMedia.dk