Vi skal forebygge!

Ikke flere historier om private plejevirksomheder, der fra den ene dag til den anden går konkurs, tak! Sådan lyder budskabet fra DI. – Ingen virksomheder byder jo på en opgave med visheden om, at de vil gå konkurs. Men det sker desværre alligevel, lyder meldingen fra DI’s adm. direktør, Karsten Dybvad.

– Branchen er meget opmærksomme på problematikkerne og arbejder engageret i blandt andet vores branchefælleskab på at formulere og iværksætte tiltag, der skal forebygge fremtidige konkurser. Sådan siger Forenede Cares administrerende direktør Thomas Nistrup. Han er også er formand for branchefælleskabet Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA).

Udliciteringen af hjemmeplejen kan komme alle parter til gode, men det seneste år har pleje- og omsorgsområdet været præget af en række konkurser, der har skabt utryghed for alle parter. På den baggrund har DI Service bedt advokatfirmaet Poul Schmith, der er Kammeradvokat, om at udarbejde en vejledning til kommunerne for at forebygge og håndtere konkurser på pleje- og omsorgsområdet. Vejledningen fra Kammeradvokaten indeholder blandt andet en række konkrete redskaber til, hvordan kommunerne kan udvælge egnede leverandører. Vejledningen giver også konkrete formuleringer til krav i kontrakterne, som kan sikre kommunen. -Kommunerne bør blandt andet stille krav til leverandørernes økonomiske formåen og indgåelse af en kontrakt kan med fordel være betinget af en bankgaranti, siger branchedirektør Mette Rose Skaksen(foto).

Det er afgørende, at samarbejdet mellem kommunerne og de private leverandører fungerer godt. – En god dialog mellem kommunen og de private leverandører sikrer ikke bare at økonomiske faresignaler bliver opdaget. Den bidrager også til innovation og udvikling af kvaliteten til gavn for borgerne, siger Mette Rose Skaksen.

VEJLEDNING OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF KONKURSER PÅ PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET finder man her: http://di.dk/Shop/Publikationer/Produktside/Pages/Produktside.aspx?productId=11604

Vejledningen fra Kammeradvokaten giver en række anbefalinger til det værdiskabende samarbejde mellem kommuner og leverandører. Vejledningen indeholder blandt andet en række konkrete redskaber til, hvordan kommunerne kan udvælge egnede leverandører, og den giver også konkrete formuleringer til krav i kontrakterne, som kan sikre kommunen.

Vejledningen har juridisk gyldighed og kan anvendes direkte i et udbudsmateriale.

Del dette med dit netværk: