“Svanemærkede” skoler
Nordisk Miljømærkning har netop revideret og strammet Svanemærkets kriterier for ”Huse, lejligheder, skoler og daginstitutioner”. Et af de nye tiltag er, at det nu også bliver muligt at svanemærke skoler. Det giver mulighed for at bygge skoler, der er på forkant med udviklingen og dermed forebygge nogle af de problemer, som mange skoler i løbet af de seneste år har oplevet med bl.a. dårligt indeklima. Interessen for at bygge svanemærkede huse, lejligheder og daginstitutioner er stor i hele Norden. I marts 2016 var der mere end 1.780 færdigbyggede lejligheder, huse og daginstitutioner i Norden, der var svanemærket – og yderligere 4.600 lejligheder, huse og daginstitutioner er under konstruktion. Fremover bliver det også muligt at svanemærke skoler:
– Vi oplever en stigende interesse for svanemærkede byggerier. Det er derfor meget glædeligt, at det nu bliver muligt at svanemærke skoler. Mange kommuner står over for at skulle bygge nye skoler, og vi håber, at de med de nye kriterier vil overveje et svanemærket byggeri, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Med skolereformen har en dansk skoleelev gennem et skoleliv næsten 10.960 obligatoriske skoletimer. Det giver Danmark en topplacering på OECD’s liste over undervisningstid. De fysiske rammer på skolen har dermed større betydning end nogensinde før – og netop derfor kan Svanemærket være et godt valg. Svanemærket stiller skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i de byggematerialer, der bliver brugt. Det vil sige alt fra maling og fugemasser til isolering og gulve. Det betyder bl.a., at hverken ftalater, bisphenol A eller brommerede flammehæmmere er tilladt i et svanemærket byggeri.
Svanemærket sikrer også et godt indeklima ved, at fugt systematisk skal forebygges, ligesom der er kontrol af tilstrækkeligt dagslys i byggeriet. I skoler og daginstitutioner stilles der endvidere skrappe krav til akustikken. Med den nye udbudslov, der trådte i kraft den 1. januar 2016, har offentlige indkøbere fået mulighed for at stille krav om miljømærker i fx udbud af skoler. Og det kan vise sig at være en god investering. Både fordi Svanemærkets skrappe krav til energiforbrug vil støtte op om mange kommuners klimamål og samtidig vil betyde reducerede driftsudgifter. Og fordi krav til kvalitetssikring og uvildig kontrol vil sikre en høj byggekvalitet.
Men ikke mindst fordi Svanemærket er på forkant med udviklingen ved at arbejde efter forsigtighedsprincippet. Det betyder i praksis, at hvis man ikke kender effekten af et materiale eller et kemikalie, vil det ikke være tilladt at bruge i et svanemærket byggeri. Forsigtighedsprincippet bliver brugt for at forebygge den type problemer, som eksempelvis asbest og PCB har medført. Netop PCB betyder, at mange skoler i øjeblikket befinder sig i en ærgerlig situation. PCB er en de farligste miljøgifte i verden og blev brugt i byggematerialer fra 1950 og frem til 1970’erne, hvor man blev opmærksom på, at den kan skade både mennesker og miljø. Energistyrelsens kortlægning over PCB på skoler fra juni 2013 anslog, at mellem 10 og 20 procent af alle landets skoler har for meget PCB i den luft, som eleverne og personalet indånder. Derfor bliver der i disse år brugt mange penge på at renovere skoler.
