SKAT kender udbudsreglerne, men …
SKAT har – lovgivning eller ej – alligevel ikke problemer med at overtræde udbudsreglerne. Og vel falder der brænde ned, når konkurrence- og kontrolinstanser tager rigtig fat på sagerne, men forholdet er, oplyser SKATs topchef til Politiken: – at alligevel overtrådtes reglerne, januar 2013 hvor der blev indgået en kontrakt med et trecifret millionbeløb med den amerikanske it-virksomhed CSC.
Den historie gentager sig meget snart. SKAT har nemlig heller ikke haft ressourcer til at gøre noget ved problemet de seneste tre år. Og så er den amerikanske IT-gigant atter sikret opgaver i mange år fremover – og det er der jo i sig selv ikke noget galt i, blot er der ingen der har anelse om hvorvidt andre leverandører kunne have sparet de danske skatteborgere for et større millionbeløb eller leveret noget mere fleksible og innovative løsninger.
SKAT erkender at være fanget i en monopollignende situation – og selvom man kan bryste sig af millionrabatter, så er der ingen garanti for at disse ikke blot er slag i luften. Det fremgår ligeledes, at der gennem de seneste tre år absolut intet er gjort for at få løst op for denne binding. Efter det oplyste er SKAT atter snart klar med fyldepennen når CSC kontrakterne atter skal forlænges.
Det er en ren tilståelsessag. “Vi har problemer med at finde medarbejdere, som ved noget om det”. SKAT har totalt ignoreret ny teknologi. “Man har i SKAT intet gjort for at opdatere undervejs … flere generationer af systemer er bare negligeret og sprunget over” siger direktøren til Politiken. SKATs topchef har som direktør haft ansvar for disse meget store forsøæmmelser siden slutningen af 2012.
SKATs kontrakter stammer helt tilbage fra 1991, hvor de blev indgået med Datacentralen og hvor leverandørvirksomheden var ejet af staten og hed Datacentralen. 5 år senere overtog it-virksomheden CSC … 20 år senere er der ikke lavet om på det!
Hvad siger Konkurrencestyrelsen?